Kom godt i gang med din Facebook page (og Timeline)

Ultimo marts 2012 overgår alle pages til Timeline designet, men allerede nu er nyoprettede pages kun at finde i Timeline designet. Mange er i tvivl om hvordan man kommer i gang med sin Facebook page, så vi har samlet en omfattende guide for dig, så du kan komme godt i gang.

Sådan opretter du en page

Gå ind på facebook.com/pages/create.php. Her vælger du så godt som muligt hvad din page handler om og hvilken kategori den hører til. Ved næste skærmbillede vælger du blot at springe over alle 3 steps i første omgang. Du får nu en guide til Timeline der fremhæver en masse vigtige ting. Læs dem grundigt, men spring over dem alle i første omgang.

Så snart din page er oprettet, er det en god idé at vælge administratorpanel > administrer > rediger side. Her sætter du kryds i den øverste valgmulighed: Upubliceret side. Det betyder du kan lege lige så meget du vil uden offentligheden kan se det. Det er også en god idé at tillade folk kan tagge sig på de opslåede billeder. Husk at gemme ændringerne.

Basis design og opsætning

Her får kreativiteten næsten frit spil. Der indbydes til et stort lækker coverbillede, og det skal du benytte dig af. Billedet er på 851×315 pixel, så udnyt dem godt. Der er dog nogle regler på området.

Coverbilleder må ikke indeholde:

  • Pile og hentydninger til ”Facebooks actions” f.eks. ”del siden med …” eller ”synes godt om siden”.
  • Opfordring til action som ”download x på vores hjemmeside” eller ”fortæl det til dine venner”.
  • Reklamere med tilbud som f.eks. ”30 % rabat på …”.
  • Kontaktinformation som hjemmesideadresser, e-mail osv.
  • Se alle kravene på Facebook page guidelines.

Udover coverbilledet er der også det mindre profilbillede. Det repræsenterer både din page på selve siden, men også hver gang der skrives en status, kommenteres osv. Derfor skal det gøre sig godt i både originalstørrelsen 180×180 pixel, men også i 32×32 thumbnail udgaven. Et godt profilbillede er genkendeligt og vækker følelser eller tanker hos den besøgende.

Udover det grafiske element, så er der også de grundlæggende oplysninger. Her vælger du igen administratorpanel > administrer > rediger side og vælger til sidste Grundlæggende oplysninger ude til venstre. Her får du et lidt forskelligt billede alt efter typen af page du har oprettet. Tommelfingerreglen er at udfylde så meget og så godt man kan, især website, e-mail, telefon o.l. kan være vigtige.

Hvordan kommer man i gang?

Når din page er sat op som du vil have den, er det tid til at komme i gang med det egentlig arbejde. Tilføj gerne et par begivenheder til din tidslinje, f.eks. firmaets grundlæggelse. Det gør du nemt ved at pege på selve linjen, og trykke når musen bliver til et +. Her kan du vælge om det skal være en milepæl, en status, et billede eller et spørgsmål. Tilføj gerne lidt af hvert så din page ikke er helt tom. Du kan evt. lave en lille leg hvor folk skal finde forskellige statusopdateringer tilbage i tiden og synes godt om dem. Der er dog særlige regler for konkurrencer, så tag fat i en fagmand hvis du overvejer en konkurrence.

Derefter skal din page publiceres. Klik på linket i toppen, eller gå ind via administratorpanelet og fjern fluebenet. Så er du klar til at folk kan synes godt om din page, og i det hele taget se den.

Nu er du klar til at få en masse til at synes godt om din page. Start gerne med kollegaer og familie hvis det er relevant. Du kan bruge de værktøjer du læste om under introduktionen. Du må heller ikke være bleg for at spørge dine venner og bekendte om de vil dele din page. Tænk over hvornår du inviterer folk, for jo flere der ser folk synes godt om din page bliver interesseret og klikker ind. Jo flere du kan nå ud til, jo flere potentielle profiler vælger at synes godt om din page.

Et par gode tommelfingerregler omkring opdateringer på Facebook er:

  • Slå kvalitet op på væggen. Godt kvalitativt indhold inspirerer flere til at engagere sig.
  • Vis gerne din lidt mere personlige side. Folk engagerer sig hellere med en personlighed end et brand.
  • En opdatering med et billede, link, video eller lignende, får flere til at engagere sig.
  • Hver gang du laver en opdatering, så tænk over hvordan du får flest til at engagere sig.

Hvorfor er engagement så vigtigt?

Ligesom Google har en kompleks algoritme for hvad der vises i søgemaskinerne, så har Facebook en algoritme for hvad der vises på en brugers nyhedsfeed på Facebook. Algoritmen hedder Edgerank, og den er tophemmelig. Her er dog Edgerank simpelt forklaret.

  • ue er user affinity, eller på dansk tilhørsforhold. Hvis du kommenterer meget på en vens poster, har du et godt tilhørsforhold til denne.
  • we er weight, eller mængden af synes godt om, kommentarer osv.
  • de er time decay – en opdaterings relevans mindskes jo mere tid der går.

Jo højere Edgerank du kan opnå, jo større chance er der for dine udgivelser bliver vist på nyhedsfeedet hos dem der synes godt om din page.

Nu er det din tur
Jeg håber, at du kommer godt i gang med din page på Facebook. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive en kommentar herunder.

Du kan kontakt os her
Dennis Jørgensen
Skrevet af
Dennis Jørgensen
Brugbar artikel? Del gerne med dit netværk

103 svar til “Kom godt i gang med din Facebook page (og Timeline)

  1. Mange tak Dennis!!

    Du har endnu engang gjort mig opmærksom på noget jeg ikke vidste!!

    Nu ved jeg da at jeg har lidt mere arbejde foran mig.
    Det er ikke muligt du ved det, men du er en stor inspiration og jeg er meget taknemlig!

  2. Hej Martin

    Tak for kommentaren. Det er dejligt at høre det man laver er brugbart og til inspiration for andre.

    Held og lykke med arbejdet. Spørg endelig løs hvis der er noget du er i tvivl om.

  3. Hej Dennis,
    Super info. Men nu har jeg lige et spørgsmål, skal man publisere sin side på facebook?? Jeg vil nemlig gerne bruge den som en lukket gruppe og altså beholde den som upubliseret side. Og så sætte de øvrige medlemmer som administratore således det kun er os der kan se at siden eksisterer og se sidens indhold. Men vil Facebook sætte den som publiseret hvis jeg ikke selv gør det?
    Jeg synes nemlig at ‘sider’ er meget mere brugbart end ‘grupper’ på facebook.

    Hilsen Rikke

    1. Hej Rikke
      Det er et godt spørgsmål du stiller. Der er ingen der siger du absolut skal publicere den. Rent teknisk er det muligt at lade være, og stadig invitere folk. Det er dog slet ikke sådan Facebook påtænker at bruge sider, men hvis folk aktivt går ind og kigger selv, så kan de sikkert bruges sådan.
      Jeg vil dog i de fleste tilfælde mene at de nye grupper er bedst som arbejdsredskab, så jeg synes du skal overveje det. Den største forskel er at de ikke kører timeline – du kan stadig lave polls, like og kommentere på livet løs. Du kan endda også have et fint coverbillede i toppen, men som sagt er det ikke et krav at publicere sin side

    1. Hej Ditte

      Det er et yderst relevant spørgsmål du stiller.

      Du skal være administrator på siden du ønsker at invitere dine venner til. Det gøres via:
      Vis (admin menuen) > under “inviter venner” nederst til højre, vælger du “vis alle”. Her har du mulighed for at invitere alle dem der er mulighed for at invitere. Bemærk der er mulighed for at segmentere efter lister, lokation o.l., og standard er sat til nylige interaktioner.

      Hvis du ikke er admin på en side, så kan du vælge at trykke på “indstillinger” ikonet ved siden af besked, og derefter del, for at dele et link til siden på din væg. Du kan selvfølgelig også bare kopiere linket og sætte ind i en statusopdatering, eller tagge siden ved at skrive f.eks. Tag et kig på @onlinepartners, og vælge siden i dropdown boksen.

      Jeg håber det er svar nok, ellers er du altid velkommen til at spørge mere.

  4. Hej Dennis!

    Super god info! Tak for det!
    Kender du en eller anden måde hvorpå man kan markere alle venner, når man er inde under ”Anbefal side til venner/foreslå side til venner”?! Hvad den nu end hedder 🙂
    At scrolle igennem 500+ og vinge af er ret så tidskrævende!

    På forhånd tak!

    mvh Thomas Mogensen

  5. Hej Dennis.
    Mange tak for fine råd.

    Måske kan du også svare på om hvordan man kan sende en “Anbefal side til venner/foreslå side til venner” til sine venner for 2 gang?

    Og ved du hvem der får præsenteret, de opslag jeg laver på min Facebook side – er det dem som tidligere har “liket” et opslag på min FB side, eller er det dem som har trykket “synes godt om” øverst på FB siden?

    Med venlig hilsen Mariann

  6. Hej Mariann

    Det glæder mig du kan bruge dem.

    Mig bekendt, så kan man pt. ikke anbefale en side mere end 1 gang til en ven. Til gengæld kan du jo skrive beskeder og vægopslag til dem.

    Dem der får præsenteret en sides opslag, er som udgangspunkt dem der har liket siden. Dog skal du huske på at mange også liker mange andre sider, og her er det Edgerank der styrer hvor mange der får jeres opslag i newsfeedet. Populært er det ca. 7-16 % der ser opslaget direkte.

    Hvis I til gengæld laver super godt indhold, som folk liker, kommenterer eller lignende, så skaber det historier i tickeren, som deres venner kan se. Dermed kan I nå ud til mange flere, ligesom hvis de deler opslaget med deres venner. Jo mere I kan engagere jeres fans til at like, kommentere osv., jo flere ser jeres opslag fast, da det skaber et stærkere bånd mellem siden og den der liker.

    Jeg håber det er forståeligt, ellers spørger du bare igen.

    1. Hej Jette

      Du skal blot føre musen over coverbilledet, så får du muligheden “skift cover” i nederste højre hjørne.

  7. Hej.

    Jeg har en side på facebook og tænkte på om nogen kan hjælpe mig med et lille problem som jeg har.

    Jeg ønsker at folk skal synes godt om min side før de kan kommentere eller skrive opslag. Hvordan gør man det? Har fjernet fluebenet på noget i indstillinger der siger: “Alle kan slå noget op på -‘s tidslinje”. Men de kan stadig skrive uden de har liket.

    Håber i kan hjælpe!

    Mvh.

    1. Hej Hans

      Mig bekendt kan man ikke gøre det du efterspørger på nuværende tidspunkt. Når fluebenet i “Alle kan slå noget op” fjernes, burde ingen (udover administratorer) kunne lave opslag – hvorfor de alligevel kan, ved jeg ikke. Det må være en fejl.

      Det er dog interessant at du vil lukke af, så hvis du vil beskrive dine tanker her, eller til mig på dennis@onlinepartners.dk, så er jeg meget interesseret.

    1. Hej Maria

      Det er mig bekendt ikke muligt at gøre et coverbillede hemmeligt. Hverken på en side eller en profil.

  8. Hej Dennis,

    jeg har oprettet min forretningsside på Facebook via min personlige profil, sådan at jeg ligesom kan switche mellem de to konti. Det gjorde jeg netop fordi jeg så skulle kunne invitere venner til at Like min side under Opbyg målgruppe. Men i drop down menuen kommer der STADIG kun email optionen op.

    Hvorfor? Kan du hjælpe?

    Vh Martin

  9. Hej Martin

    Hvis du går ind på siden (mens din egen profil er aktiveret), kan du i admin menuen vælge opbyg målgruppe > inviter venner. Du finder det helt øverst på siden.

    Måske du ikke kan se den hvis du opererer som siden, ellers lyder det som en fejl fra FB’s side.

  10. Hej Martin

    Jeg får nogle gange midt på siden, midt i mellem andre statusopdateringer en “Foreslået Side”. Det er virksomheder, der foreslår deres egen side, så man direkte der, kan “Synes godt om”. Ved du, hvordan man laver en Foreslået Side, så det kommer op i mellem statusopdateringerne og ikke ude i højre side?

    1. Hej Lone

      Jeg tillader mig lige at svare, selvom du skriver til Martin.

      Det er sponsorerede indlæg og/eller reklamer du får vist. De kan “bookes” via http://www.facebook.com/ads eller via deres Power Editor. Afhængigt af typen vises de forskellige steder, nogle i siden, og nogle i newfeedet.

  11. Hej Dennis
    Tak for info.
    Jeg har fået oprettet mig en side, og der er såmænd også et par stykker der har trykket “like”. Jeg kan se helt præcist at 33 mennesker har det.
    Hvor(dan) får jeg en liste over dem der har trykket Like?
    Jeg kan se alle de venner jeg har på min egen facebook profil som har Liket, men alle andre kan jeg ikke se.

    1. Hej Jens

      Det var godt du kunne bruge det.

      Når du går ind på din side, og viser admin baren i toppen, så kan du se de nyeste likes (eller synes godt om-tilkendegivelser). Her kan du klikke “Se alle”, og se en liste med dem der synes godt om siden. Der er en valgmulighed i toppen hvor du kan specificere yderligere.

      1. Hej Dennis

        Tak for et super hurtigt svar. Ja, jeg kan se mange der, men desværre ikke alle. Der er lige pt 34 Likes, men kun 30 i boksen med se alle (ja, jeg har klikket se mere i bunden)

        Jens

        1. Hej Jens

          Det kan jeg godt se nu du siger det. Jeg har lige talt efter på en side med 30 likes, som FB kun lister 29 af. Umiddelbart er det ikke admins der mangler kan jeg se, så jeg ved ikke hvad der gør det.

          Desværre er det den eneste mulighed for at se dem der synes godt om, med Facebooks standard. Måske kan visse eksterne redskaber liste dem, men hvor de får data fra, ved jeg ikke, så jeg kan desværre ikke give dig et nærmere svar. Du må dog meget gerne dele dit svar hvis du finder noget der er mere nøjagtigt.

  12. Hej Dennis.

    Rigtig godt indlæg, du har lavet. Det har været meget behjælpeligt ifm at jeg har lavet en side på facebook. Jeg har dog et problem, når jeg inviterer venner til at like siden. I det jeg klikker på deres navn i den boks, hvor man kan vælge at sende en notifikation ud til ens venner, så forsvinder navnet, som det umiddelbart skal. Men invitationen dukker aldrig op. Så vidt jeg kan forstå, kan man kun invitere folk en gang, så jeg kun sendt ud til tre, som er med i side-projektet for at teste det. Men ingen af dem modtager invitationen??? Kan du være behjælpelig der??

    MVh Anders.

    1. Hej igen.

      Jeg har nu gennemtrawlet en af mine venners profil, som jeg har sendt en like-invitation til, og det viser sig at invitationen rent faktisk er nået frem -men han har bare ikke fået nogen notifikation om det. Ude i menuen i venstre side af hans profil, under ‘sider’ og herunder ‘synes godt om en side’ – klikker man der, dukker sideinvitationer op i højre hjørne. Men det er jo så godt som ubrugeligt – der er jo ingen, der tjekker på den måde. Kan det virkelig passe, at det er sådan, det hænger sammen?

      1. Hej Anders

        Det lyder lidt spøjst, men det kan sagtens passe. FB rykker gerne lidt rundt på tingene i ny og næ, og de burde få en notifikation, men det kan både være FB’s rykken rundt, eller deres egne indstillinger, der gør at de ikke modtager dem. Jeg modtager sjældent notifikationer den vej, og husk det også er muligt at reklamere for siden på andre måder, f.eks. ved at nævne den i opslag osv.

        1. Jeg har nu testet det på 3 flere, og det samme mønster gentager sig hver eneste gang.
          1) Jeg sender en invitation
          2) Jeg logger ind på den konto, som invitationen er sendt til
          3) I et splitsekund (<1 sekund) er der et rødt 1-tal ved notifikationer, men det forsvinder så godt som lige med det samme. Hvis jeg så ruller notifikationerne ned, så er den nyeste eksempelvis fra dagen før.
          Jeg har også oplevet, hos en der havde 6 notifikationer i forvejen (altså et rødt 6-tal), at der stod 7 i samme korte splitsekund, derefter ændredes det til 6 og min invitation var ikke blandt notifikationerne??????

  13. Seneste nye, jeg har opdaget, er, at hos de folk, der har sat deres konto op således, at sideinvitationer sendes til deres mail, der kommer invitationen rent faktisk frem i form af en mail, hvori de direkte kan klikke “synes godt om” uden nødvendigvis at logge ind på deres profil. Men den fremgår ikke af deres notifikationsoversigt. Weiiiiird.

    1. Det lyder bestemt som en fejl i Facebooks systemer – en rigtig træls en af slagsen. Men som tidligere nævnt, kan det måske blot være en motivationsfaktor til at markedsføre sig på anden vis, f.eks. via delinger, posts eller ads.

        1. Det var så lidt. Sig endelig til herinde hvis du finder en anden løsning, som du har lyst til at dele :).

  14. Hej

    Super god læsning.
    Kan du hjælpe mig. Jeg har en side på fb, kan ikke få lov at redigerer. Ændre beskrivelse og gemmer, men intet sker 🙁

    På forhånd tak

    1. Hej Mia

      Tak for det.
      Det lyder som om der enten er noget i vejen med FB, eller din computer. Har du prøvet at redigere det i en anden browser, som f.eks. Firefox eller Chrome?

  15. Hej Dennis.
    Vi er nogle stykker som er fælles om en facebook side, med over 3000 synes godt om, men hvordan laver jeg nemmest en liste over dem alle, og evt. kopier over i excel?
    Jeg skal have trukket en vinder til en konkurrence.

    1. Hej Runi

      Jeg kender desværre ikke til en smart metode som kan trække brugernavnene ud.

      Husk konkurrencer skal foregå i en 3. parts applikation, og dermed kan denne i langt de fleste tilfælde også trække en liste ud over de tilmeldte, og oven i købet trække en tilfældig vinder.

  16. Hej Dennis,

    Tak for brugervenligt info. Kan det virkelig passe at man ikke kan oprette en facebook gruppe i forbindelse med en facebook side? Umiddelbart er der ingen menu ude i venstre side, der giver mulighed for det.

    Jeg har oprettet en side for et socialfondsprojekt, hvor siden skal bruges til at gøre opmærksom på projektet i offentligheden generelt. Men samtidig vil vi også bruge facebook til interaktion mellem deltagerne i projektet og deres vejledere – og den del skal være lukket (hemmelig gruppe). Det er sådan set den hemmelige gruppe, der er vigtigst, men det ideelle er, at slå to fluer med et smæk (og i øvrigt undgå at blande en personlig profil fra administrator ind i billedet) .

    Jeg håber du eller andre kan hjælpe, og det bare er mig der har overset en mulighed.

    1. Hej Marie

      Den er god nok, det kan man ihf ikke endnu.

      Til gengæld kan I oprette en gruppe ved at gå ind under disse, og trykke opret gruppe, og her kan I lave en lukket/hemmelig gruppe.

      Siden og gruppen har umiddelbart ingen sammenhæng rent teknisk.

      Jeg håber det var til hjælp 🙂

  17. Hej Dennis

    Jeg har både en gruppe og en side (med samme navn). Gruppen er gammel og siden er ny.
    Hvad er fordelen egentlig ved det ene og det andet? (sekundært spørgsmål 😉 )
    Her kommer det primære:
    Alle kan lægge noget ind på en gruppe, men på siden er det KUN adm’s updates, der kommer på forsiden – alle andre kommer ind på en sidevej, som man skal klikke på. Kan man få ALLE til at komme til orde på forsiden?

    Hej fra Elle 😉

    1. Hej Elle

      First things first: Helt basalt, så er en gruppe at betragte som et arbejdsredskab eller en diskussion(sklub) for en mindre eller større samling af personer, mens en side er et markedsføringsredskab, og det der bør bruges udadtil.

      Man kan ikke mig bekendt, få andres indlæg på forsiden automatisk. Men hvis der er nogle guldkorn i mellem, så kan du bruge dette trick: https://www.youtube.com/watch?v=SF0rPMRE7dY

      Der er dog et lille men. Hvis det ikke er slået til, kan du under “rediger side” > “rediger indstillinger” sætte et hak i “vis feltet til seneste opslag af andre øverst på [sidenavn]”. Sørg også for at valgmuligheden lige nedenfor er sat til “tilladt på side”. På den måde får du en boks på forsiden der viser seneste indlæg af andre, men ikke på samme måde som admins opslag.

      Jeg håber det hjælper :).

  18. Tusind tak for svaret. Så vil jeg beholde både siden og gruppen. Vi er en sportsklub og derfor er begge dele nødvendige. Det er dog lidt forvirrende at begge dele har samme navn, men sådan er det nu engang 😉

    Endnu engang tak for hjælpen.

    Hej fra Elle 😉

    1. Hej igen Elle

      Ja det kan være lidt misvisende når navnet er det samme. Der er i øvrigt mange der bruger en gruppe til intern diskussion, debat og planlægning af hvad der sker på deres side. På den måde kan de hænge lidt sammen, men der er ingen fysisk sammenhæng :).

      Jeg er glad for du fik svar.

  19. Hej Dennis,

    Jeg har lavet en facebook side for min fars firma – vi ville gerne have skrevet derinde med åbningstider – det kan jeg se andre firmaer har stående på deres facebook side – jeg ved bare ikke hvordan jeg sætter dette til – kan du hjælpe?

    Hilsen Rikke

    1. Hej Rikke

      Du får muligheden under side indstillingerne, hvis siden er registreret som en lokal butik eller tilsvarende :).

      1. Hej Dennis.
        Jeg har gjort som du har beskrevet og ændret de forskellige ting, men man kan stadig ikke se åbningstider på forsiden, som andre sider. Man er nødt til at trykke på om for at de kommer frem.
        Kan du hjælpe ?

        1. Hej Marie-Louise
          Det lyder besynderligt. Facebook har sikkert ændret det hele mange gange siden jeg skrev denne guide, og disse svar, så jeg kan ikke rigtigt komme med en forklaring desværre. Prøv at kigge i dine indstillinger og se om du kan vælge at vise info boksen på forsiden – det er mit bedste bud på stående fod, for jeg kan se andre lokale firmaer har boksen på forsiden, hvori der bl.a. er åbningstider.

  20. Hej Dennis,

    Super god læsning, med massere af god info! 🙂

    Har lidt spørgsmål, som jeg håber du kan svarer på. I dag har jeg en facebook side med ca. 650 likes. Siden er oprettet som en virksomhed. Hvordan kan jeg tagge personer i de opslag jeg laver via. min side? Kan se at andre virksomheder kan gøre dette, på samme måde som du når tilføjer “sammen med” på på din private profil? På samme måde kan jeg se at andre sider også kan dele et opslag/status på deres side, denne funktion har jeg ikke? Samt kommenterer på andre siders opslag?

    Er pt. ved at oprette en side mere, for et andet produkt, og er i tvivl om jeg skal gøre dette som forretning, virksomhed eller brand/produkt, for at få nævnte funktioner i fremtiden.

    Jens.

    1. Hej Jens

      Mange tak 🙂 – jeg beklager det sene svar pga. ferie.

      Som udgangspunkt kan sider tagge andre sider (her iblandt også sider der repræsenterer enkeltpersoner). Hvis du som person med din egen profil, slår noget op på siden væg, så kan du tagge dine venner i dette opslag.

      Mht. at dele opslag, så kan du trykke “del” på hvilket som helst indlæg i din strøm, og vælge at dele det via din side ved at vælge den øverst i boksen der kommer frem når du trykker “del”. Det kan dog også være du mener at dele/synliggøre andres opslag på din side. Det kan du gøre sådan her: http://www.youtube.com/watch?v=SF0rPMRE7dY

      Mht. din nye side, så skal du oprette den som det den er mest. Hvis du opretter den som lokalt firma, med adresse osv., har fans mulighed for at skrive “anmeldelser” af din side, men det er pt. den eneste forskel så vidt jeg husker.

      Jeg håber det er svar nok. Hvis du mente noget andet, så skriv endelig uddybende på dennis@onlinepartners.dk – så kigger jeg nærmere ind i det.

  21. Hej, jeg håber du kan hjælpe mig, jeg har netop oprettet en virksomheds facebook profil i forbindelse med min private profil. men når jeg offentlig gør den og folk begynder at like den for de alle oprettede albums og post fra den nye profil på deres wall.. kan jeg justere i dette således at man ikke får alt ” gammelt” indhold på sin side når man liker min virksomhed.

    På forhånd mange tak for svar
    Sophie

    1. Hej Sophie

      Jeg er ikke helt med på hvad du mener. Men hvis du lige har oprettet det hele i løbet af fem – ti minutter, så kan de opslag på din nye side godt være så nye, at de vil ligge øverst hos dem der synes godt om – hos alle eller flere af dem. Det er ikke noget de bliver ved med, men kun fordi det er så nyoprettet. Når andre sider poster noget, vil dit indhold langsomt forsvinde, og når du så poster nyt, er det kun det nye der kommer frem.

      Hvis du mener noget andet, så er du velkommen til at skrive igen her, eller direkte til mig på dennis@onlinepartners.dk

      1. Jo måske har du forstået det.. jeg havde lige oprettet facebook siden med en del indhold, og dem der liker får så ALT indhold op på deres wall– måske det er fordi den er så nyoprettet -som du skriver.. blev bare bekymret for at spam folk på deres wall

        1. Så tror jeg helt afgjort det er pga. indholdet er så nyt, og lagt op på kort tid. Det vil helt klart ændre sig fremover, medmindre du poster en gang i minuttet fra siden 🙂

  22. Jeg har oprettet en virksomhedsside til min far. Da han ikke har nogen fb profil oprettede jeg bare en virksomhedsside. Da jeg så ikke kunne invitere venner fra den (da der jo ikke var nogle + kunne ikke invitere) valgte jeg at oprette en side via min egen profil. Problemet er nu at man ikke kan rate den med stjerner eller anbefale den som man kunne da jeg oprettede den for sig selv!
    Hvordan kan det være?
    Jeg har stadig begge siderne, så kan jeg oprette en ny profil og knytte den første virksomhedssiden til den?

    1. Hej Camilla

      Hvis man skal kunne rate m.m., skal det være en lokalt forankret side, med en adresse tilknyttet osv. Mht. profiler, så skal du bare bruge din egen profil – det er det nemmeste. Angående invitationer, så kan du jo nemt invitere via besked systemet, og ved opslag på din og andres væg. Du kan også tænke i promovering, for lige at få gang i det hele.
      Jeg håber det hjælper dig lidt videre 🙂

      1. Hej igen 🙂
        Tak for dit svar. Bare så jeg forstår det korrekt.. Så kan jeg ikke få den rated når den står under min side? Men kun når den står for sig selv? For jeg kan nemlig godt lide at folk kan bedømme produkterne og siden.

        Mvh Camilla

        1. Hejsa
          Jeg er ikke helt med på hvad du mener med at den står for sig selv. Jeg snakker udelukkende om typen af side, så det kan meget vel være vi snakker lidt forbi hinanden. Men som udgangspunkt kan man som sagt vurdere/anmelde sider der er geografisk forankret. Det kan du lave den til, inde under sidens indstillinger. Du er meget velkommen til at uddybe med billeder o.l til mig på dennis@onlinepartners.dk hvis det er nemmere 🙂

  23. Hejsa

    Jeg har et spørgsmål vedr. vores virksomhedsside.
    Jeg har ikke søgefeltet i toppen, som jeg har på min private Facebookprofil. Er det ikke muligt at søge efter andre virksomheder/personer fra en virksomhedsside? Jeg vil gerne have mulighed for at poste på andres væg (virksomheder) – er dette ikke muligt?

    Dernæst vil jeg jo også gerne like andre virksomheder, men jeg kan jo ikke komme til deres side, da jeg ikke kan søge efter dem.

    1. Hej Anita

      Du kan sagtens navigere rundt på Facebook som din virksomhed og like og kommentere på vegne af virksomheden.

      I dit administratorpanel skal du holde musen over “Rediger side”. Så kan du nederst i drop-down menuen vælge “Brug Facebook på vegne af [virksomheden]”.

      Du skal dog være meget påpasselig med hvor og hvad du poster som virksomhed, da det kan opfattes som uanmodet henvendelse. Forbrugerombudsmanden betegner samtlige henvendelser fra virksomheder som reklame. Selvom du ikke skriver for at reklamere for et bestemt produkt eller service, så er det at henlede opmærksomheden på sit navn også reklame (branding).

      Bedste hilsner
      Nete

  24. Hej Nete
    Tak for svaret.
    Jeg har forsøgt at gøre, som du skriver, men uden held. Jeg ahr ikke mulighed for at vælge “Brug Facebook på vegne af [virksomheden]”. Når jeg trykker rediger, kan jeg vælge mellem opdater sideoplysninger, rediger indstilligner, Administer administratortoller, brug aktivitetslog, se udelukkende brugere.
    Jeg har selvfølgelig været inde i alle punkterne, men uden held.
    Har du et forslag til hvad jeg kan gøre nu?

  25. Hej.
    Jeg har en Facebook side på facebook, men jeg kan ikke tilføje “anmeldelser” på siden. Hvordan gør jeg det? Jeg kan ikke engang finde ud af og ændre ting på siden. Kan du hjælpe?

    Mvh Amalie.

  26. Hej Amalie
    For at få anmeldelser på din side, skal der være muiighed for at tjekke ind. Gå ind i “Rediger side” og “opdater sideoplysninger” og vælg “rediger” ud for adresse. Sørg for, at der under kortet er vinget af i “Show map, check ins and star-ratings on the page”.
    Der er selvfølgelig lidt lang vej hjem, hvis du ikke kan ændre ting på siden. Hvad er det der driller? viden eller teknik? 🙂
    Bedste hilsner
    Nete

  27. Hej Nete!
    Tak for nogle gode tips 🙂
    Jeg har oprettet en firmaprofil for mit arbejde, som jeg har publiceret. Da jeg så logger ind på min private facebook for at finde siden så jeg kan dele den, kan jeg ikke søge den. Lige meget hvad jeg skriver, så kommer den slet ikke frem. Jeg beder min kolleger gøre det samme, og den kommer heller ikke frem når de søger den. Hvis jeg invitere nogen, ser de det godt nok, og så snart man har liked den, kommer den med det samme frem, sammen med andre virksomheder af samme type, hvad gør jeg galt??? Jeg synes jeg har været samtlige indstillinger igennem for at rette op på fejlen, men ingen løsning byder sig.

    Håber du kan hjælpe.

    Venlig hilsen
    Kirstine

    1. Hej Kirstine
      Har du undersøgt om siden er offentliggjort? Tjek under “Redigér side” og vælg “Rediger indstillinger”, så ligger det øverst. Det kunne være en mulighed. Ellers lyder det lidt som en bug.
      Håber du har fundet ud af noget i mellemtiden.
      Bedste hilsner
      Nete

  28. Hej
    Jeg har en side på facebook der pludselig ikke viser andres opslag på tidslinjen.
    Det har virket fint før, men nu er det udelukende mine egne opslag der kommer ud på tidlinen… hvad kan jeg have gjort forkert… eller er det mon Facebook der er ved at lave noget om ?
    Vh Mummi

    1. Hej Mummi

      Det lyder mærkeligt, at du pludselig ikke kan se opslagene, men prøv lige at tjekke dine indstillinger.
      Rediger side – Rediger indstillinger. Under “generelt” vælger du “synlighed for opslag” og klikker på “rediger”. Her skal du blot sikre dig, at den står på “Tillad opslag fra andre personer på tidslinjen på min side”.

      Jeg går ud fra, at du kigger på siden på en computer?

      Bedste hilsner
      Nete

  29. Hejsa
    Er ny i FB sammenhæng, men har dog fundet ud af at oprette en gruppe. Kan det passse, at man ikke kan lægge et profilbillede på sådan en gruppeside, men kun coverfoto?

    1. Hej Peter
      Det er korrekt. Du kan kun lave et coverfoto. Til gengæld kan du også vælge et ikon under indstillingerne, hvis du skulle have lyst til det.

  30. Hej

    Jeg står med et problem med min kærestes facebook side for hans butik ! Her til aften hvor vi skulle tjekke den finder vi ud af at åbningstiderne ude i siden hvor telefonnummer, adresse og webside står, altså den der hedder om på siden, der er åbningstiderne væk !! Det er noget rigtig møg da der normalt står på forsiden åbnet med grønt og åbningstiderne samt lukket med rødt når vi kommer til lukketid!! mange af kunderne bruger siden flittigt så det er super træls at det bare pludselig er væk :(!! Kan du hjælpe med hvordan jeg for det tilbage?! Så timeren/åbningstiderne kommer tilbage på den første side og det ikke er noget kunderne skal lede efter !!

    1. Hej Maria
      Jeg beklager det sene svar. Jeg antager at tiderne stadig er udfyldt under informationerne. Dermed kan det være I blot kan rykke boksen op så den bliver synlig. Det gør I ved at trykke på det lille blyant ikon, som kommer frem når I holder musen over f.eks. “Personer” ( se billede her: http://www.screencast.com/t/sNHgqJUmf5s ), og vælge “administrer afsnit”. Afsnittet I skal have rykket op hedder “om”.
      Virker det ikke, så tjek at felterne til åbningstider er udfyldt, og siden er angivet som en lokal forretning eller lignende.

  31. Hej

    Jeg skal oprette en profil for min arbejdsplads og ønsker ikke at oprette en side igennem min private profil. Kan det udgåes?Chefen har ikke facebook! Et godt råd til hvordan det kan fikses søges… 🙂
    Det skal helst også være sådan at flere kan komme ind og ændre i den i nødstilfælde – Det vil hovedsageligt være mig der skal stå for den.

    Mvh. Louise

    1. Hej Louise
      I og med I skal have oprettet en side, og ikke en profil (da her er tale om et firma), så er der ikke noget i vejen for at gøre det fra din egen profil. Du bliver ikke på nogen måde synligt sat i forbindelse med siden, medmindre du ønsker det. Husk dog at tilføje min. 1 administrator mere, i tilfælde af der skulle ske noget med din profil.
      I kan godt oprette en falsk profil og oprette siden via denne, men profilen vil sandsynligvis blive lukket hvis det opdages, og så har I ikke adgang til siden.
      Så uanset hvordan man vender og drejer den, så vil jeg anbefale at du eller en anden opretter den fra en personlig profil, og giver de andre tilladelse til at poste på siden via deres personlige profil. Alt andet giver bare bøvl. Alternativt, så tag en snak med Nete – hun har 100 % styr på det. Du kan finde hendes info under om os 🙂

  32. Hej.
    Jeg har et spørgsmål. Jeg har lige oprettet en facebookside for min blog. Nu er mit spørgsmål, kan jeg få de to connected, så mine indlæg automatisk bliver slået op på min side, når jeg slår dem op på bloggen?
    MVh Birgitte

    1. Hej Birgitte
      Der findes plugins til f.eks. WordPress der kan gøre det, ligesom der findes Facebook apps der kan tage dit feed og poste det nyeste.
      Hvis du er seriøs, vil jeg dog fraråde dig at bruge disse værktøjer. Dine opslag får bedre reach og engagement, hvis du lægger de 10 minutters arbejde i at gøre det manuelt 😉

  33. Jeg har et problem med at folk ikke kan finde min facebookside. Den er oprettet – vi er to admistratorer og vi har inviteret mange af vores venner. Siden har lige nu 106 likes, men stadig kan min venindes venner ikke søge på siden, selvom hun er admistrator og der er mange af deres venner, som har liket siden. Hvordan kan dette være? det er som om at den ikke er helt offentlig selvom vi har sat den til det.

    1. Hej Sine
      Der kan være mange gode grunde til det, lige fra indstillinger (som du selv nævner), til at Facebooks veje er uransagelige.
      Længe har Facebook ikke gjort ret meget ud af deres søgefunktion, og efter mine erfaringer er det også sjældent at folk bruger den aktivt. Skal I gøre opmærksom på siden sker det nemmest gennem annoncering. Skal I have jeres venner ind på siden, så kan I sende dem URL’en til siden direkte.
      Jeg håber det hjælper lidt.

    1. Hej Bent
      Jeg beklager det sene svar. For det første skal du sørge for at din gruppe er public/åben, således alle kan se den. Derefter bør du under indstillinger udfylde en beskrivelse, samt angive tags. Disse tags er med til at Facebook kan fastslå hvad gruppen handler om, sammen med navnet. Når Facebook så kan se der er en sammenhæng mellem 2 grupper, kan de finde på at foreslå dem som relaterede.

  34. Kære Onlinepartners.
    Hvordan sætter jeg en lille ledende artikel fast på toppen af min tidslinje? Det vil sige lige under profilbillederne på siden. Onformulering af spørgsmålet: Hvordan fastholder jeg omtalte artikel konstant på siden?
    Venligts, Poul Bregninge, Kærlodden 27, 2760, Måløv

  35. Mange tak for svaret, Dennis.
    Jeg har nu forsøgt at fæstne en ledende artikel på toppen af min FB timeline (er det ikke sådan, tekstspalten hedder!), men jeg kan ikke få min artikel fastgjort, så den vedbliver at befinde sig på toppen. Blandt de nævnte punkter til højre valgte jeg FREMHÆV. Det fungerer ikke, som jeg håbede!
    Når jeg trykker på FREMHÆV, får jeg en slags sløjfe, men opslaget følger alligevel med nedad, når der kommer nye opslag. Hvad jeg ønsker er, at det FASTGJORTE opslag bliver hængende øverst, også når der kommer ny post. Da min artikel skal indeholde nogle principielle programpunkter om, hvorfor jeg er på FB, er det vigtigt, at min ledende artikel fastholdes øverst, uanset nye opslag. Funktionen skulle helst være den, at nye opslag ikke skubber mit FREMHÆVEDE OPSLAG nedefter.
    Med venlig hilsen
    Poul Bregninge

    1. Hej Poul

      Du skal vælge at fastgøre opslaget – ikke fremhæve. På mit billede kan du se denne valgmulighed øverst, og derefter burde den blive hængende i toppen.

  36. Hej Dennis. Tak for svaret. Du må tro, jeg er mindrebemidlet!! Men jeg har faktisk forsøgt at finde knappen, jeg skal trykke på, og jeg er fuldstændig klar over dit råd, men jeg har ikke “Fastgør øverst” knappen! Jeg har f’ølgende knapper: “Gem opslag; Rediger opslag; Tilføj placering; Skift dato; Fremhæv; Slå notifikationer fra Skjul på tidslinje; Slet”.
    Jeg har dog tidligere set knappen “Fastgør øverst”, men den er tilsyneladende forsvundet fra min FB side, også her mandag morgen. Ja, temmelig frustrerende!
    ‘Tak for dit svar, men dette her var sværere end jeg troede muligt! Jeg har naturligvis også forsøgt knappen, Tilføj placering!
    På forhånd tak — og tak for din interesse for sagen …
    Poul Bregninge.

    1. Hej Poul

      Det lyder godt nok underligt. Så har jeg desværre ikke lige et svar. Jeg går ud fra du har helt styr på at det er en side, og ikke en gruppe, så jeg tænker det enten kan have noget med indstillingerne at gøre, eller noget der på anden vis kan påvirke. Du kan evt. prøve at tage fat i Nete Kaasen: http://www.netekaasen.dk/ – måske hun har et bedre bud.

    2. Jeg ser netop, at der måske er snak om din profil og ikke din side? Hvis det er en side der er tale om – så er det – mig bekendt – ikke muligt at låse noget fast på toppen. Der skal en side til før det er muligt.

  37. Hej, Dennis. Måske ligger svaret i dit svar. Min Facebook side er en personlig side, som jeg udgiver i mit eget navn. Men meningen er at promovere mine bøger om den amerikanske sekt, Jehgovah’s Witnesses. Min FB side er ikke udgivet af en gruppe, som også ejes af en bestemt person! Nu vil jeg granske lidt i, om at fastgøre øverst er knyttet til en gruppe, log at det måske er derfor, jeg ikke kan fastgøre et ledende indlæg øverst (som forbliver her). Vil komme tilbage. Men andre må gerne bidrage, hvis det er muligt at finde en løsning på mit problem. Mange tak, Dennis. Vi nær,er os måske en løsning. Venligst, Poul Bregninge

    1. Hej Poul
      Hvis jeg var dig, så ville jeg overveje at lave en side, i dit eget navn, og bruge denne, frem for en personlig profil. Her får du også flere muligheder for promovering m.m.

  38. Hej igen Dennis. For at ramme min målgruppe, som er medlemmer af sekten Jehovah’s Witnesses, har jeg ikke bare min personlige Facebookside, men flere andre FB sider med andre søgeord end mit eget navn, blandt andet begyndende med Jehovah’s Witnesses. Nu har jeg været inde på en af mine andre FB sider, og her kunne jeg godt “fastgøre øverst. Det bekræfter derfor, at for at kunne “fastgøre øverst” på en FB side, skal der være tale om en gruppelignende FB side. Så egentlig er problemet løst nu, men alligevel ikke. For mit næste spørgsmål er derfor: hvordan får jeg ændret min side, der bærer mit personlige navn, til en FB gruppe side? Facebook er stort set temmelig gådefuld, synes jeg. men jeg mener, at man både skulle kunne ændre FB sidens titel / navn, samt ændre andre ting — måske netop gøre den til en gruppe side. Det kunne jeg for eksempel måske gøre ved at tilføje gruppe / Group til mit personlige navn. Kan dette lade sig gøre? Du er velkommen til at engagere dig i dette fantastisk vigtige problem!!
    Venligst, Poul Bregninge

    1. Hej igen
      Det er vigtigt at skelne mellem en profil, en side og en gruppe. Det du skal have lavet, er en side. Det skulle være muligt at konvertere profilen til en side, ved at følge denne guide: https://www.facebook.com/help/116067818477568

      Men husk du skal have en profil for at styre en side – så du kan logge ind osv. Det nemmeste er nok at oprette en side påny.

  39. Hej Dennis.

    Jeg er med i en Nonprofit Organisation, hvordan kan jeg invitere min venner til at like den pågældende side?
    Jeg har intet med selv siden at gør (er altså ikke admin eller andet´…
    mvh
    Ivan

    1. Hej Ivan
      Det kan man mig bekendt ikke direkte, medmindre man netop er admin eller lignende. Mit bedste bud er, at du deler siden, eller skriver personlige beskeder til dem du ønsker skal inviteres til den, som selvfølgelig indeholder et link til siden.
      Jeg håber det hjælper lidt.

  40. Hej Dennis,

    Hvordan kan man se kommentarer og likes på ens egne facebook-annoncer på en virksomhedsside? Administratorpanelet giver ikke adgang til at åbne annoncen på en måde, så man kan se kommentarer. Den kommandoknap, som FB selv henviser til i deres vejledninger, vises ikke, selv om jeg har fuld administratoradgang. Så måske FB har fjernet den?
    Tak for din eventuelle hjælp.

    1. Hej Birgitte
      Helt umiddelbart og lavpraktisk tænker jeg at gå ind på det pågældende opslag, og se det der. Alternativt kan du gøre det samme via insights, vælge post/opslag i toppen, og se statistikker der.

      Jeg håber det giver mening 🙂

  41. Hej Dennis

    Jeg har lavet en side og ser ud til at være rigtigt. MEN når jeg søger på navnet i søgefeltet på FB (du ved luppen) kommer min side ikke op? siden hedder MunksgaardMinds.dk Det handler jo om at min side bliver synligt og hvis folk kender navnet på min side, så skulle de jo også gerne kunne finde den.. Ved du om der er et sted jeg har gjort noget forkert?
    Mvh Lone

    1. Hej Lone
      Der kan gå en rum tid inden siden kan dukke op i søgningerne, og det vil primært være på jeres sides navn den kommer op. Folk der synes godt om jeres side, vil oftere få resultatet, end folk der ikke synes godt om siden.
      Med andre ord: Ingen vil sandsynligvis finde jeres side gennem søgningerne. Det handler om for jer at ramme folk på andre måder, så jeres side spreder sig via folks tidslinje. Ingen (= meget få) sætter sig hen og søger på et firma de måske kender lidt i forvejen, for at synes godt om dem. De ser jer i deres timeline og trykker synes godt om, eller ser jeres hjemmeside, hvorfra i selvfølgelig har gjort det nemt at finde jeres facebook, og synes godt om.
      Der er altså ingen grund til at tænke for meget over om siden kan søges frem 😉

  42. Tusind tak for en yderst informativ og velformuleret artikel!
    Og dejligt at se, at der nu, flere år efter, stadig svares seriøst på de spørgsmål, der kommer ind.

    Selv har jeg har just oprettet en FB-side til mit lille firma.
    Jeg kan se, at der er et antal, der følger min side, men jeg kan ikke se, hvem det er.
    Er det korrekt, at jeg ikke kan se, hvem der følger mig?
    Jeg er ikke erfaren udi FB som privat, så det er ikke helt ligetil for mig med den måde, man arbejder/finder rundt på derinde..

    Jeg ser frem til at høre fra jer med et svar.

    🙂
    Stine

    1. Hej Stine

      Mange tak for de pæne ord. Jf. hvad jeg ved om Facebook (med forbehold for jeg ikke længere arbejder professionelt med dette), så kan du helt rigtigt ikke se alle som synes godt om siden. Du kan et sted se hvem af dine venner der gør, men ikke alle personer.

      Du kan dog lige få et lille trick med. På de enkelte opslag kan du se hvem af dem der liker og kommenterer, som endnu ikke synes godt om din side, og samtidigt invitere dem til at gøre det 😉

      1. Super, og tusind tak for et lynhurtigt svar. 🙂

        Jeg kigger lidt rundt og leger lidt med sagerne og vender tilbage, hvis jeg finder flere spørgsmål.

        Dejlig dag til jer.
        🙂

  43. Hej OnlinePartners, jeg har fået et pludseligt opstået problem med min virksomheds facebook side. Problemet er bl.a. når jeg skal dele billede eller video, så trykker jeg på knappen “Del billede eller en video” hvorefter den begynder at søge efter mappe uden nogensinde at komme i kontakt med mit billedarkiv, den fortsætter bare med at søge og søge.
    Et andet problem er når jeg vil bladre igennem tidligere opslag på forsiden så viser den kun de 2 seneste, hvor jeg tidligere kunne se dem alle. Nederst på siden står der en knap med”Se alle”, men der sker ikke noget, når jeg trykker den.
    Jeg har prøvet under indstillinger, men der er jeg desværre låst af at knapperne ikke virker.
    Nogen idé til, hvad der er galt?

    1. Hej Steen

      Så vidt jeg kan forstå, har mange haft problemer på det seneste, så måske det har været en fejl fra Facebooks side. Husk du altid kan køre dit link igennem Facebook Debugger (https://developers.facebook.com/tools/debug/), hvis det driller med visning af billede eller lignende fra destinationen.

      Jeg ved desværre ikke mere end dette, da jeg ikke selv sidder med Facebook mere, men jeg håber du finder en løsning 🙂

      1. Hej Dennis,

        Tak for dit svar. Jeg prøver at finde en løsning på en eller anden måde 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Mød vores team

Meet out team