5 tips til optimering af intern linkstruktur

Vinder Søgemaskineoptimering/SEO - SEMAward 2013
Vinder Søgemaskineoptimering/SEO
SEMAward 2013

Optimering af den interne linkstruktur på ens website/-shop handler om at tildele intern PageRank optimalt rundt på de enkelte sidetyper. Oftest har forsiden brug for mest intern PageRank for at få en god placering i Googles søgeresultater, og hvis der er tale om en webshop, så vil de sider, der har brug for næstmest intern PageRank, i nævnte rækkefølge oftest være kategorisider, underkategorisider og produktsider.

En klassisk disponering af søgeordsstrategi i forbindelse med optimering af en webshop er at:

  • forsiden kan ligge godt placeret i Google på enten ens brandnavn eller et money-keyword
  • kategorisider kan ligge godt placeret på enkelte søgeord eller korte søgefraser på 2 søgeord
  • under-kategorisider kan ligge godt placeret på mellemlange søgefraser på 3-4 søgeord
  • produktsider kan ligge godt placeret på lange søgefraser på 4 søgeord og derover

Lad os antage at en webshop, der sælger fladskærme fra forskellige brands, har opnået en ønsket placering i Googles søgeresultater, eksempelvis på en søgefrase på 2 søgeord såsom ‘sony fladskærm‘. Så kan man indimellem opleve, at det ikke er den mest optimale side fra en webshop, der har opnået den gode placering. Lad os her endvidere antage, at det faktisk er en produktside med en bestemt Sony fladskærmsmodel, som ligger på side 1 i Googles søgeresultater for en søgning på ’sony fladskærm’.

Det er naturligvis super godt, at man har en side fra ens webshop, som har opnået denne gode placering. Men det er ikke optimalt for hverken brugere eller dig som webshopejer, at brugerne klikker sig ind på en produktside med en bestemt Sony fladskærmsmodel.

Det ville være bedre, hvis brugeren i stedet klikkede sig ind på selve kategorisiden for Sony fladskærme, så han/hun fik en oversigt over alle de Sony fladskærmsmodeller, der er tilgændelige på webshoppen. Den korte søgefrase ’sony fladskærm’ indikerer, at en bruger søger mere generelt efter fladskærme fra Sony, og ikke efter en helt specifik model/type.

Her kan vi forsøge at rette op på dette ved at justere på fordelingen af intern PageRank rundt på ens website, så Google i fremtiden vælger at vise ovennævnte kategoriside og ikke produktsiden for en søgning på ’sony fladskærm’. Bemærk, hvis dette arbejde ikke er tilstrækkeligt til at ændre visningen i Googles søgeresultater, så kan det være nødvendigt at supplere med opbygningen af nye eksterne links, der peger ind på kategorisiden.

Nedenfor har vi listet 5 konkrete forslag til, hvordan man kan optimere den interne linkstruktur og dermed fordelingen af den interne PageRank på sit website, så man blandt andet bedre kan håndtere situationer som nævnt ovenfor.


1) Første link tilbage til forsiden

Hvis der er flere links på en side, der peger på samme URL, så er det er ikke ligegyldigt hvor i en sides HTML kode, at disse links er placeret, for Google ser på det aller første link, den støder på i HTML koden og ignorerer de øvrige links, der peger på den samme URL.

Sådan er det ofte tilfældet med links der peger på forsiden, dem har man ofte flere af på et website, eksempelvis:

  • Logo-link
  • Tekstlink i header
  • Første link i en brødkrummesti
  • etc.

Her må man ind og undersøge sin HTML kode og finde ud af, hvor det første link tilbage til forsiden befinder sig. Som oftest er det et fast sted i designskabelonen, så disse links går igen på næsten samtlige sider på ens website. Her plejer jeg at foretrække at logo-linket (hvis man har et sådan) er første link tilbage til forsiden, så har man frihed til at bestemme, hvilket søgeord eller brandnavn man ønsker at optimere forsiden efter via logo-linkets alt-attribut. Alt-attributten er ikke synlig for en bruger, medmindre han/hun aktivt går ind og kigger i HTML koden, hvorimod dette ikke er tilfældet for et rent tekstlink, hvor man af hensyn til brugerne ofte vil bruge ankertekster som ‘hjem’ eller ‘forside’ og sådanne ankertekster fortæller jo på ingen måde søgemaskinerne, hvad forsiden handler om.

Her er et eksempel på optimering af et logo-link, der peger på forsiden:

<a href="/"><img src="/brand-logo.jpg" alt="Money keyword eller brandnavn"></a>

2) Optimering af menuen

Optimering af et website’s menu afhænger af hvor stort websitet er. Hvis et website har rigtig mange hovedkategorier og eventuelt rigtig mange underkategorier under hver hovedkategori. Så er det ofte en fordel at menuen kun fremviser links til hovedkategorierne fra forsiden. Hvis en bruger eller Googlebot vælger at klikke på et link til eksempelvis en A-hovedkategori, så skal kun A-hovedkategorien åbnes og links til A-underkategorier vises. Hvis en bruger eller Googlebot vælger at klikke på eksempelvis D-hovedkategorien fra eksempelvis A-hovedkategorien, så skal A-hovedkategorien lukke og kun links til D-underkategorier vises. På samme måde skal links videre til under-underkategorier eller produkter tilsvarende fremvises alt efter hvad de relaterer sig til. Hvis ikke man er påpasselig med kun at åbne/lukke relevante links i menuen, så risikerer man, at der sendes for meget intern PageRank til eksempelvis underkategorisider set i forhold til hovedkategorisider og forsiden.

2.1) Optimering af menuen for et stort website

Stort website: Menu for forsiden

<a href="/kategori-a.html">Kategori-A</a>
<a href="/kategori-b.html">Kategori-B</a>
<a href="/kategori-c.html">Kategori-C</a>
<a href="/kategori-d.html">Kategori-D</a>
<a href="/kategori-e.html">Kategori-E</a>
<a href="/kategori-f.html">Kategori-F</a>
....
<a href="/kategori-z.html">Kategori-Z</a>

Stort website: Menu for A-hovedkategorien

<a href="/kategori-a.html">Kategori-A</a> <-- Kun A-hovedkategorien er åben med synlige links til A-underkategorier -->
-  <a href="/underkategori-a1.html">Underkategori-A1</a>
-  <a href="/underkategori-a2.html">Underkategori-A2</a>
-  <a href="/underkategori-a3.html">Underkategori-A3</a>
-  <a href="/underkategori-a4.html">Underkategori-A4</a>
-  <a href="/underkategori-a5.html">Underkategori-A5</a>
-  <a href="/underkategori-a6.html">Underkategori-A6</a>
<a href="/kategori-b.html">Kategori-B</a>
<a href="/kategori-c.html">Kategori-C</a>
<a href="/kategori-d.html">Kategori-D</a>
<a href="/kategori-e.html">Kategori-E</a>
<a href="/kategori-f.html">Kategori-F</a>
....
<a href="/kategori-z.html">Kategori-Z</a>

Stort website: Menu for D-hovedkategorien

<a href="/kategori-a.html">Kategori-A</a><-- A-hovedkategorien er nu lukket -->
<a href="/kategori-b.html">Kategori-B</a>
<a href="/kategori-c.html">Kategori-C</a>
<a href="/kategori-d.html">Kategori-D</a> &lt-- Kun D-hovedkategorien er åben med synlige links til D-underkategorier -->
-  <a href="/underkategori-d1.html">Underkategori-D1</a>
-  <a href="/underkategori-d2.html">Underkategori-D2</a>
-  <a href="/underkategori-d3.html">Underkategori-D3</a>
-  <a href="/underkategori-d4.html">Underkategori-D4</a>
-  <a href="/underkategori-d5.html">Underkategori-D5</a>
-  <a href="/underkategori-d6.html">Underkategori-D6</a>
<a href="/kategori-e.html">Kategori-E</a>
<a href="/kategori-f.html">Kategori-F</a>
....
<a href="/kategori-z.html">Kategori-Z</a>

Bemærk, hvis man har en meget dyb linkstruktur og man derfor kan være oppe på at have produktsider 4 eller måske op til 5 links væk fra forsiden, så kan det være en god ide at lave et understøttende sitemap. Det skal opbygges således, at den kun indeholder de dybtliggende sider (eksempelvis produktsider) og med så få klik fra forsiden til de dybest liggende sider som muligt. Du kan læse her hvordan man implementere sådan et sitemap.

2.2) Optimering af menuen for et mindre website

Hvis man har et mindre website, med få hovedkategorier og tilsvarende et begrænset antal tilhørende underkategorier under hver hovedkategori, så kan det være en udmærket ide at lade en større andel af menustrukturen være åben fra en start. Men hold rigtig godt øje med, at underkategorier ikke pludseligt og uønsket begynder at ranke højere end hovedkategorier på korte søgefraser eller money keywords.

Mindre website: Menu for forsiden

<a href="/kategori-a.html">Kategori-A</a>
-  <a href="/underkategori-a1.html">Underkategori-A1</a>
-  <a href="/underkategori-a2.html">Underkategori-A2</a>
-  <a href="/underkategori-a3.html">Underkategori-A3</a>
<a href="/kategori-b.html">Kategori-B</a>
-  <a href="/underkategori-b1.html">Underkategori-B1</a>
-  <a href="/underkategori-b2.html">Underkategori-B2</a>
-  <a href="/underkategori-b3.html">Underkategori-B3</a>
-  <a href="/underkategori-b3.html">Underkategori-B3</a>
<a href="/kategori-c.html">Kategori-C</a>
-  <a href="/underkategori-c1.html">Underkategori-C1</a>
-  <a href="/underkategori-c2.html">Underkategori-C2</a>
<a href="/kategori-d.html">Kategori-D</a>
-  <a href="/underkategori-d1.html">Underkategori-D1</a>
-  <a href="/underkategori-d2.html">Underkategori-D2</a>

3) Implementer en brødkrumme-sti (breadcrumbs)

En god måde hvorpå man automatisk sikrer at intern PageRank fordeles optimalt imellem forside, kategorisider og undersider er ved at implementere en brødkrumme-sti. Den linker og fortæller dermed både søgemaskiner og brugere hvor de befinder sig nu og med links til alle de overliggende sider. En side linker kun et niveau dybere, mens den tilsvarende altid linker tilbage til alle overliggende sider helt op til forsiden.

Eksempelvis:

  • Forsiden linker typisk kun til hovedkategorier og ikke dybere
  • Produktsider linker derimod tilbage til alle dens overordnede sider såsom underkategoriside, hovedkategoriside samt forsiden.

Sådan kan en brødkrummesti se ud for en produktside:

<a href="/">Forside</a>
 » <a href="/kategori-b.html">Kategori-B</a>
   » <a href="/underkategori-b1.html">Underkategori-B1</a>
     » <a href="/produkt-b1-1.html">Produkt-B1-1</a>

Værk opmærksom på, at du endvidere kan vælge at følge Googles Rich-Snippet anvisninger for en brødkrummesti. På den måde angiver du tydeligt overfor Google, at her er der tale om en brødkrummesti, og du sørger endvidere for at brødkrummestien bliver synlig i Google’s søgeresultater (se eksempel nedenfor fra Pricerunner).

Brødkrummesti synlig i Googles søgeresultater


4) Implementer linke-ud sider

På webshops ser man ofte følgende klassiske opbygning af en produktside:

  • Overskrift med produktnavn
  • Billede (evt. flere)
  • Beskrivelse
  • Pris
  • Produktegenskaber i punktform

Produktegenskaber i punktform ser man indimellem indeholde links til producentens website. Eksempelvis at man fra produktsider med forskellige modeller af Sony fladskærme har et udgående link til Sony’s officielle website.

Eksempelvis:

<h1>Produktnavn</h1> <-- Overskrift -->
<img src="/produktnavn-varenummer.jpg" alt="Produktnavn, farve og varenummer" />  <-- Produktbillede -->
<p>Produktbeskrivelse, bla bla bla, bla bla bla bla.</p> <-- Produktbeskrivelse -->
<p>Kr. 499,00</p> <-- Pris -->
<ul>
	<li>Produktegenskab 1: Bla lba</li> <-- Produktegenskaber -->
	<li>Produktegenskab 2: Bla lba</li>
	<li>Produktegenskab 3: Bla lba</li>
	<li>Produktegenskab 4: Bla lba</li>
	<li>Producent: <a href="http://www.sony.com">SONY</a></li> <-- Link til producent -->
</ul>

Hvis man har mange produktsider, og hvis disse sider stort set alle linker ud til et officielt website for en producent eller et brand, så sender man en masse PageRank til disse producent websites. Nu er det naturligvis ikke sådan at vi ikke skal linke ud til relevante websites, det bør vi altid gøre, det er Internettes natur.

  • Journalister og bloggere bør linke ud til relevante kilder
  • Online vejledninger i hvordan en lov skal forvaltes bør linke til de relevante lovtekster
  • Hvis et website får godt indhold leveret fra en gæsteblogger/-skribent, så bør man linke ud til vedkommende, eksempelvis til hans/hendes eget website, Twitter konto og/eller Google+ profil m.v.
  • Etc.

Men vi kan linke ud mere intelligent ved at implementere linke-ud sider.

  1. Først skal man identificere hvilke relevante kilder det er man linker meget ud til, og det kunne for en webshop være at man linker massivt ud til producent websites. For en webshop, der sælger fladskærme, kan det være webshoppen forhandler fire store brands, eksempelvis Sony, Philips, Samsung og LG.
  2. Det webshoppen nu bør gøre er at opbygge fire informationssider, der hver beskriver det enkelte brand i detaljer. Man kan fortælle om brandets historie og dets vision, man kan oplyse om hvorfor man har valgt at forhandle netop dette brand etc. På disse informationssider bør man så have ét godt og relevant udgående link til de enkelte brands officielle websites.
  3. Nu bør man tilpasse alle produktsider på webshoppen således at de ikke linker direkte ud til producentens website, men i stedet linker internt til en relevant brand-informationsside. Og fra denne brand-informationsside er der så et godt og relevant udgående link.

Link-ud sider kan man også lave for websites der har mange forskellige skribenter, og i stedet for at link ud til skribenterne fra hver eneste artikel/blogindlæg de skriver, så kan man oprette skribentsider med et godt udgående link.


5) Canonical-Sculpting

På en webshop er det typisk kategorisider og produktsider, der er i stand til at trække trafik og dermed potentielle kunder ind på en webshop. Derimod er det sjældent tilfældet for sider, der omhandler:

  • Forretningsbetingelser
  • Anvendelse af cookies
  • Ledige stillinger
  • Kundeservice
  • Kunde login
  • Om os
  • Etc.

Der er ingen tvivl om, at det er meget vigtige sider, ikke mindst set i forhold til det seriøsitetssignal, som sådanne sider sender til brugerne. Men det er ikke-trafikskabende sider, og der er meget ofte placeret faste links i designskabelonen til denne type ikke-trafikskabende sider.

Selvom Google godt kan analysere at disse links er en fast del af en designskabelon, og går igen på stort set samtlige sider, og selvom de kan være placeret below-the-fold i footeren, så vil disse ikke-trafikskabende sider modtage forholdsmæssigt alt for meget intern PageRank, noget som de trafikskabende kategori- og produktsider har meget mere brug for.

Der findes forskellige teknikker man kan benytte til at forebygge, at den type links kan sende intern PageRank videre. Her vil blive gennemgået en metode, som jeg kalder for Canonical-Sculpting – der er en sammentrækning af Canonical og PageRank Sculpting.

Lad os antage at man har faste links i designskabelonen til tre ikke-trafikskabende sider. ‘Forretningsbetingelser’, ‘Om os’ og ‘Anvendelse af cookies’. For at forebygge at disse ikke-trafikskabende sider modtager alt for meget intern PageRank via Canonical-Sculpting metoden, så skal man gøre følgende.

  1. Først skal man fra sin sitemap-side eller en anden tilsvarende relevant side lave links til de eksisterende tre sider, eksempelvis:
    • ‘/forretningsbetingelser.html’
    • ‘/om-os.html’
    • ‘/anvendelse-af-cookies.html’
  2. Så skal man lave tre nye sider der er fuldstændig mage til de eksisterende sider, dog skal man huske at give dem en anden URL (her er tilføjet et 2-tal til URL’en):
    • ‘/forretningsbetingelser-2.html’
    • ‘/om-os-2.html’
    • ‘/anvendelse-af-cookies-2.html’

    og så kommer det vigtigste man skal sørge for at indsætte Canonical i <head> sektionen på alle tre sider og href-attributten skal pege tilbage til forsiden

    • <link rel=”canonical” href=”http://blabla.dk” />
  3. Tilpas nu de links man tidligere havde i sin footer der pegede på URL’erne nævnt under punkt 1, til i stedet at pege på de nye URL’er nævnt under punkt 2.

Nu sker der følgende:

  • De tre nye sider for ‘Forretningsbetingelser’, ‘Om os’ og ‘Anvendelse af cookies’ bliver forebygget imod at blive indekseret
  • Al intern PageRank bliver nu sendt til forsiden via Canonical der er sat ind på de nye udgaver af ‘Forretningsbetingelser’, ‘Om os’ og ‘Anvendelse af cookies’ (se punkt 2).
  • De gamle sider for ‘Forretningsbetingelser’, ‘Om os’ og ‘Anvendelse af cookies’ (se punkt 1) forbliver indekseret i Googles indeks, men fra at de før fik tilført intern PageRank fra samtlige undersider via de faste links i designskabelonen, så får de nu kun et lille passende dryp PageRank fra links på sitemap-siden

Canonical-Sculpting modellen
Klik på billedet for at se det i fuld størrelse

Håber der er et eller flere tip du kan bruge til at optimere linkstrukturen på dit website 🙂

Grosen Friis
Skrevet af
Grosen Friis
Brugbar artikel? Del gerne med dit netværk

46 svar til “5 tips til optimering af intern linkstruktur

  1. Super gode tips du kommer med Grosen.
    Den sidste med canonical-sculpting er jo helt genial. Det er bestemt noget jeg skal have implementeret indenfor de næste par dage 🙂
    Med henhold til brødkrummer i søgeresultaterne, har du så lavet nogen test om, hvad der bedst kan svare sig at vise i forhold til brødkrummer vs. URL? Jeg tænker, at du i en URL bruger dit søgeord, som vil blive markeret med fed skrift, hvorfor den måske vil få en højere CTR?
    // Kim Langholz

    1. Hej Kim
      Mange tak, tak for din kommentar og jeg håber du får optimeret dit website via Canonical-Sculpting 🙂
      Nej jeg har ikke lavet sådan en test, så det kan jeg ikke umiddelbart svare på. Tænker man måske kan opnå den samme effekt, hvis sidste ankertekst i brødkrummestien indeholder de samme søgeord som i URL’en, vil de så også blive fremhævet med fed?
      /Grosen

  2. Hej Grosen,
    Rigtig god artikel og som altid en pædagogisk gennemgang i videoen.
    Et opfølgende spørgsmål – hvordan vil du understøtte ovenstående med interne links i indholdet på de enkelte sider?
    – Kategori sider
    – Underkategori sider
    – Produkt sider

    1. Hej Troels
      Tak skal du have 🙂
      Interne links i indholdet bør i mine øjne forekomme naturligt, og man bør undgå at bruge alt for præcise ankertekster. En ting man her kan vælge at prioritere er eksempelvis at linke herfra til nye landdingssider, der eksempelvis ikke linkes til fra den primære navigation/menu, men som kun har et link fra en sitemap side.
      /Grosen

      1. Hej Grosen,
        Tak for svar.
        Skal jeg forstå det sådan, at du ikke ser nogen værdi i (hvad angår PageRank flow), at arbejde med at implementere en del links på produktsideniveau (med god variation i ankerteksterne), der linker tilbage til f.eks. en kategoriforside eller underkategori.?
        Her tænker jeg specifikt på at “styre”, hvilke sider der vises øverst i søgemaskinerne på mere generiske søgninger – jævnfør dit eksempel i videoen.

      2. Hej Troels
        Jo det kan du sagtens gøre, bare vær påpasselig med ikke at implementere for mange links i indholdet, og at ankerteksterne hele tiden varierer og at der er emnemæssigt sammenhæng. Sony produkt linker til Sony kategori og ikke over til en Philips kategori. Det er også en god iden at linke relaterede produkter sammen såsom lommelygter versus batterier eller lamper versus forskellge skærme der passer til – på de enkelte produktsider.
        /Grosen

  3. Virkelig god læsning!
    Sidder selv pt. og udvikler på et nyt system til min hjemmeside og bøvler med hvordan jeg skal konstruere min kategoristruktur mht. SEO, men det tydligører du virkelig hvad der skal gøres, tak for det 😀

    1. Hej Nicklas
      Mange tak og det var så lidt, det er jo sådanne kommentarer der gør, at man har lyst til at blogge og lave tilhørende videoer 🙂
      God arbejdslyst med at udvikle det nye system.
      /Grosen

    1. Hej Claus
      Mange tak for venligheden og god arbejdslyst med implementeringen af Canonical-Sculpting 🙂
      /Grosen

  4. Lidt forsinket jeg får den læst, men super interessant. Det har givet mig noget at arbejde på i morgen og sat gang i nogle tanker om, hvorfor vi har set et drop i rankings på nogle af vores søgeord efter nyt design. Måske i hvert falde

  5. Hej Grosen Friis,
    spændende læsning som altid.

    Jeg studser lidt over canonical scenariet. Har du testet metoden ?
    Det jeg umiddelbart studser over, er at du forslår canonical benyttet på den måde. Vil det teoretisk ikke være meget svært at få Google til at følge denne anvisning, når der er 100% forskel på siderne og forsiden ?
    Var det i øvrigt ikke en bedre løsning, at noindex,follow dem, så tildeles de jo slet ikke pagerank.
    (måske eksemplet er forudsat, den løsning ikke er mulig, det hænder jo ofte)

    Mht “link ud siden” siden, så husk det vigtigste. Selve “link ud siden” bliver formentligt godt linket internt og får derfor en hel del pagerank, det kan udnyttes til at ranke på et brand relateret keyword, nu en god beskrivelse af brandet allerede foreligger.

    1. Hej Jonas
      Ja jeg har testet metoden og jeg har ikke haft problemer med dobbeltindhold ej heller med at der er så stor forskel på siderne der peger på forsiden som ‘originalen.
      Problemet med meta-robots=noindex,follow er efter min mening, at der ikke er nogen som helst klar anvisning af om sider med meta-robots=noindex,follow modtager PageRank og om de sender al PageRank videre til alle de do-follow links der er på siden. Efter min opfattelse modtager sådanne sider PageRank, men det bliver ikke sendt videre til de do-follow links der er på siden. At der står ‘follow’ i meta-robots betyder ikke at PageRank må/kan sendes videre til do-follow links, det betyder blot at en søgemaskine bot har lov til at følge links på siden og eventuelt få dem indekseret.
      Dertil kommer at jeg ikke kan se hvorfor Google og de andre store søgemaskiner overhovedet skulle vælge at introducere og supportere canonical til brug på kopisider (med dobbeltindhold), der har en href-attribut som peger på den side søgemaskinerne skal opfatte som originalen og som alt PageRank skal overføres til. Hvis meta-robots=noindex,follow sender al PageRank videre, så mener jeg ikke der på noget tidspunkt har været behov for at introducere canonical overhovedet.
      Det er imidlertid et område, som jeg oplever mange SEO’er er dybt uenige om, så du må selv undersøge/teste det nærmere og komme frem til dine egene konklusioner 🙂
      /Grosen

      1. Lige en update her.
        Ved ikke om du har set de sidste mange hangouts med john.
        I en af de sudste kommer han ind på det vi her har skrevet lidt om.
        Han forklarer at sider sat til noindex,follow modtager pagerank og flower den videre, både internt og eksternt.
        Det er ret interessant, da en noondex side dermed ikke “bare” springes over, men er et mellemled, der teoretisk også udvander pagerank, hvis det f.eks. Er en kategori.

  6. Hej Grosen
    Super relevant indlæg og lækker gennemgang.
    Nu ser man oftere og oftere hjemmesider med de såkaldte “mega menuer” altså en kæmpe dropdown som f.eks. houseofkids. Er dette godt / dårligt for ens On-page SEO? Altså du sender en masse linkjuice videre til rigtig, rigtig mange sider men du gør det på samme tid nemmere for brugeren at finde rundt.
    Venlig hilsen
    Rasmus

    1. Hej Rasmus
      Det skulle gerne fremgå af afsnit 2. om optimering af den interne menustruktur – alt efter om der er tale om eksempelvis et mindre website eller en meget tung webshop. Generelt har jeg den holdning at desto tungere og dybere eksempelvis en webshop er, desto mere omhyggelig skal man være med at linke relevant i dybden og tilbage igen (typisk via en breadcrumb), og ikke lave sin interne menustruktur som et skud spredehagl.
      Det kan imidlertid have den konsekvens at antal klik fra forsiden og ned til de dybestliggende sider (eksempelvis produktsider) måske bliver 4 klik eller højere, og er anbefaler jeg at man implementerer sit sitemap således at man så vidt muligt forsøger at holde det maksimale antal klik fra forsiden og ned til produkterne til maksimalt 3 klik. Det kan du læse helt specifikt om her: Få bedre indeksering og rankings med HTML-sitemaps.
      /Grosen

  7. Meget interessant mht. canonical, det vil jeg klar se nærmere på. Det undre mig en hel del, at det er muligt.

    Omkring Noindex, follow kan jeg se, at siderne får tildelt pagerank, men om de giver videre tjaaa, det kan jo testes meget nemt. (hvilket jeg vil prøve)
    Umiddelbart synes jeg nu, der er enormt meget forskel på canonical og noindex, follow .

    Konsolideringen af pagerank og er jo ikke mulig på samme præcise måde med Noindex,follow, hvilket også undre mig kan lade sig gøre når original og undersider ikke er ens. (har du testet om pagerank ryger med over, eller pegningen bare fungerer ?)

    Men en spændende mulighed, som ikke burde være mulig ifølge deres udmeldinger. Gætter på det hul vi blive lukket meget snart.

  8. Hej,
    Det du omtaler i “5) Canonical-Sculpting”
    Er det stadig noget der med fordel kan bruges? (Dog ved jeg ikke hvordan jeg lige skal tilgå/styre dette under prestashop. Da du skriver “og så kommer det vigtigste man skal sørge for at indsætte Canonical i sektionen på alle tre sider og href-attributten skal pege tilbage til forsiden – See more at: https://www.onlinepartners.dk/blog/optimering-af-intern-linkstruktur#sthash.auFcUhS6.dpuf“. Og hvis man skulle oprette disse ekstra sider på prestashop vil jeg mene man skulle gøre det ved at oprette en cms side. Og der kan man vist ikke komme ind enkeltvis på hver side og ændre i head sektionen.
    Mvh. Kim

    1. Hej Kim
      Så længe Google eller andre store søgemaskiner, der understøtter Canonical, ikke melder, at de sider, som har indbyrdes canonical, skal være meget ens, for at canonical virker. Så kan du fint bruge Canonical Sculpting.
      Ja man kan ikke gøre mere end platformen, som man benytter, giver mulighed for.
      /Grosen

  9. Hej,
    Tak for svar.
    Du skriver “Så længe Google eller andre store søgemaskiner, der understøtter Canonical, ikke melder, at de sider, som har indbyrdes canonical, skal være meget ens, for at canonical virker. ”
    Men hvis man kopiere sin url, f.eks. om os. Så er det vel helt ens på nær der f.eks. kommer et 2 tal i den ene url? Så det kan man vel godt kalde Meget ens?
    Mvh. Kim

    1. Hej Kim
      Det er som Erik korrekt svarer, du skal sammenligne indholdet på din ‘Om-os’ side med din forside og ikke indholdet imellem de to udgaver du opsætter af ‘Om-os’. For disse vi naturligvis være meget ens.
      /Grosen

  10. Hej,
    Okay tak for svar.
    Synes bare jeg læste et eller andet sted i min surfing i nat omkring at Google havde meldt ud at canonical tag skulle bruges på sider der var ens. Men det har jeg så ikke. For er sikker på at på det område ved i helt sikkert mere end jeg.
    Siger tak for jeres svar,
    Mvh. Kim

    1. Hej Kim
      Jeg har ikke set de store udmeldinger på området, men nu har jeg læst grundigt op på Googles forskellige support/webmaster sider. Og det er korrekt, at du har læst, at Google nu angiver, at en stor andel af sidernes indhold skal være ens, før Canonical bør benyttes:
      http://googlewebmastercentral.blogspot.dk/2013/04/5-common-mistakes-with-relcanonical.html
      “A large portion of the duplicate page’s content should be present on the canonical version”
      Hvad den procentsats som minimum skal være har jeg ikke kunne finde tal på.
      Det må derfor komme an på en klinisk SEO test, som jeg vil forsøge at sætte op. Det som er udfordringen ved sådan en test, er, hvad målekriteriet bør være. Som udgangspunkt forestiller jeg mig, at det vil være om Google indenfor rimelig tid vælger helt at udelukke duplicate sider (som har canonical) fra deres indeks.
      /Grosen

  11. Forkert postet, nu på rette sted, mange tak Grossen.

    Fra Google webmaster central:
    “A large portion of the duplicate page’s content should be present on the canonical version”

    Sammenlægger vi med, at canonical ikke bliver fulgt som en 301 redirect, vil det vel betyde, at diverse sider sat som canonical til f.eks. forsiden teoretisk ikke vil blive fulgt.

    Spørgsmålet er så, om “A large portion” er 20 eller 60%.

    Hvis procentsatsen er meget lav, vil det fungere fint i praksis, at sculpte den vej.

    1. Hej Jonas
      Helt enig, og som jeg nævner ovenfor, så må det komme an på en klinisk SEO test, for at se om man kan finde nogle brugbare tal herfor.
      /Grosen

  12. Hej Grosen,
    Mega fedt indlæg.

    Har lige et spg. hvis jeg forstår dig ret ift punkt nr. 5 så skal cannonical tagget sættes inde i headeren, på hver af disse sider? Hvordan gør man det i WP? Der har man jo ofte blot adgang til en head.php fil? Der hvor man sætter analytics ind mv. er det også dér at tagget skal sættes ind? Fordi jeg er lidt nervøs for om det kun er på den ene bestemte url’s head?

    Mvh

    1. Hej Victor
      Der findes forskellige WordPress plugins, du kan installere, som giver dig mulighed for at indtaste/redigere URL’en for canonical på en side eller i et blogindlæg.
      /Grosen

  13. Hej Grosen
    Jeg har brugt at have links i mine tekster, til relevante andre sider. Fx når jeg nævner en underprodukt gruppe, sætter jeg et link på til siden – er det en god eller dårlig ide?
    Venlig hilsen
    Mette

    1. Hej Mette

      Jeg, beklager at jeg først svarer på din kommentar nu, den har jeg desværre misset af en eller anden grund, og det må du undskylde.

      Du må gerne have links i dine tekster, hvad enten det er tekster på kategorier, underkategorier, produkter eller guides på en blog. Det du her skal fokusere på, er, at du skal linke med det formål, at du er sikkker på, at det vil gavne brugerne. Og den måde du bør formulere ankerteksten eller skrive i alt-attributten på et billed-link, er, at du dermed kan motivere brugerne til netop at benytte dit link.

      Men dine tekster bør ikke ende med at ligne en Wikipedia-side, så risikerer du at løbe ind i en Google Penguin straf. Så tænk altid på brugerne, lav dine links efter deres behov, så belønnes du både af brugerne og af Google.

      /Grosen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mød vores team

Meet out team