Sådan laver du et SEO-sundhedstjek af dit website med Screaming Frog

Dette blogindlæg vil vise, hvordan du kan bruge programmet Screaming Frog til at lave et hurtigt sundhedstjek af dit website. Screaming Frog er navnet på en type af software som bliver kaldt en spider. En spider kan du blandt andet bruge til at gennemkravle dit website og få information om samtlige sider på websitet – naturligvis forudsat at du ikke har nogen indekseringsbarrierer på sitet.

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i netop Screaming Frog, da det er det program, vi selv har bedst erfaringer med, og det er forholdsvist billigt, selv i den fulde version.

Se videoen og få en uddybbelse af, hvad et SEO-sundhedstjek kan indeholde:

Du kan bruge blandt andet bruge Screaming Frog til at teste følgende:

  1. Status kode 0: Time out : Er der sider, der er så sløve, at webserveren giver op og ikke viser noget indhold (time out)
  2. Status kode 3xx: Omdirigering : Er der interne links på dit website, som går igennem en eller flere interne omdirigeringer (redirects) i stedet for at pege direkte
  3. Status kode 4xx: Ikke fundet : Er der interne links, der peger på interne sider, som er slettet
  4. Status kode 5xx: Fejl : Er der interne links, der peger på interne sider, som får webserveren til at fejle
  5. Her kan du downloade Screaming Frog
  6. Sådan konfigurerer du Screaming Frog

Den måde, hvorpå Screaming Frog kan give os disse oplysninger, er, at programmet læser status-koder for alle siderne på dit website.

Du kender sikkert allerede til opdelingen af en sides indhold i <head> og <body> sektioner, men det er dog ikke her, førnævnte status-koder befinder sig. Det gør de i stedet i den response header, som webserveren sender ud.

Response Header0: Time out
200: Ok
3xx: Omdirigering
4xx: Ikke fundet
5xx: Fejl
Status-koder kan ikke placeres i hverken <head> eller <body> sektionerne, for det giver ofte ikke mening. Hvis en side eksempelvis er flyttet, og der er opsat redirect, eller hvis en side er slettet, så har siden slet ikke noget indhold, og derfor hverken <head> og <body> sektioner. Statuskoderne er i stedet placeret som en del af en sides response headers, og disse kan man få oplyst, ved at bruge et online værktøjer som eksempelvis httpstatus.io eller via Screaming Frog-spideren.
<head>Title
Meta-description
Meta-robots
Canonical
Hreflang
Google Analytics
I <head> sektionen finder man typisk de elementer på en side, som en bruger ikke direkte behøver at kunne se i en browser, eksempelvis title, meta-description, meta-robots, canonical, hreflang, Google Analytics-trackingkode etc. Hvis man gerne vil se, hvad der står i en sides <head> sektion, så kan man typisk gå ind på en side i en browser og her højre-klikke med sin mus og vælge ‘Vis kildekode’.
<body>H1
H2
Brødtekst
Links
Billeder
Videoer
I <body> sektionen finder man alt det, som brugeren skal kunne se i sin browser, eksempelvis H1-hovedoverskrifter og H2-underoverskrifter, brødtekst, billeder, indlejrede videoer, links etc.

Her skal man være opmærksom på, at det i mange tilfælde ikke er siderne, der har ovennævnte problemer, der skal tilrettes. Det er i stedet interne links fra andre sider, der peger ind på disse problem-sider, som skal tilrettes. Hvis en side eksempelvis er slettet, så er det ikke den slettede side, der skal “tilrettes”, det er i stedet interne links fra andre interne sider, som stadigvæk peger på den slettede side, der skal tilrettes. Disse interne links skal enten selv slettes eller pege på en anden side.

Status kode 0: Time out

For at få en oversigt over alle de sider, der er så sløve, at webserveren giver op og ikke viser noget indhold. Så kan du få det direkte at se inde i Screaming Frog, eller du kan udtrække en rapport. Rapporten er en CSV-fil (Comma Separated Values), som kan indlæses i regneark, eksempelvis i Excel.

For at udtrække rapporten i Screaming Frog, så skal du vælge følgende i menuen: [Bulk Export] -> [No Response In Links]

For at få en oversigt over disse sider inde i Screaming Frog, så skal du:

  1. I toppen vælges fanebladet ‘Response Codes’
  2. I toppen vælges dropdown-boksen vælges ‘No Response’
  3. I bunden vælges faneblandet ‘In Links’
  4. Herefter kan du i den øverste liste vælge de time-out sider, som du ønsker at arbejde med, og i den nederste liste kan du se alle de interne links, der peger på time-out siden. For bedre at kunne identificere de interne links, der peger ind på time-out siden, så kan du for tekstlinks få oplyst, hvad ankerteksten er og for billedlinks, hvad der står i billedets alt-attribut.

Klik på billedet for at se det i stor størrelse

Sider der timer ud, gør det typisk, hvis den webserver, der hoster websitet, var overbelastet med megen trafik på det tidspunkt, hvor du havde sat Screaming Frog op til at gennemlæse websitet. Det kan også skyldes at din webserver ikke tåler megen trafikbelastning, og trafikken alene fra Screaming Frog var det som fik webserveren i knæ. Screaming Frog kører som standard med 5 samtidigt kørende tråde, det vil sige, at den som standard er sat op til at den gennemlæser op til 5 forskellige sider på samme tid. Dette er kun en lille belastning, så hvis din webserver går i knæ og returnerer time out sider, så skal du overveje at opgradere din tekniske platform og/eller opgradere hardware og båndbredde for din webserver.

Status kode 3xx: Omdirigering

Du kan bruge Screaming Frog til at få en oversigt over alle de interne links på dit website, som går igennem et eller flere interne omdirigeringer (redirects), i stedet for at pege direkte. Så kan du få det direkte at se inde i Screaming Frog, eller du kan udtrække en rapport i CSV-format.

For at udtrække rapporten i Screaming Frog så skal du vælge følgende i menuen: [Bulk Export] -> [Redirection (3xx) In Links]

For at få en oversigt over disse sider inde i Screaming Frog, så skal du:

  1. I toppen vælges fanebladet ‘Response Codes’
  2. I toppen vælges dropdown boksen vælges ‘Redirection (3xx)’
  3. I bunden vælges faneblandet ‘In Links’
  4. Herefter kan du i den øverste liste vælge de redirects, som du ønsker at arbejde med, og i den nederste liste kan du se alle de interne links, der peger på redirects. For bedre at kunne identificere de interne links, der peger ind på redirects, så kan du for tekstlinks få oplyst, hvad ankerteksten er og for billedlinks, hvad der står i billedets alt-attribut.

Klik på billedet for at se det i stor størrelse

Grunden til, at du bør få tilrettet alle interne links, der går igennem et eller flere interne redirects, er, at der ikke er nogen garanti for, at værdien af ankerteksten går igennem et redirect. Dermed udnytter man ikke til fulde sine muligheder for at fortælle Google, hvad siden, som det interne link peger på, handler om. Her skal du selvfølgelig være opmærksom på at lave en så naturlig og brugervenlig intern linkprofil som muligt, så du ikke senere risikerer at løbe ind i en Google Penguin-straf.

En anden grund er, at ved at få ryddet op i disse interne links, og få dem alle til at pege direkte, så sender du et signal til Google og de andre store søgemaskiner om, at du har har godt styr på dit website.

Den måde, du kan gribe denne opgave an på, er, at du finder den side, hvor der er et internt link, der går via et direct. Lad os antage at det er på denne URL:

A) http://www.minbolighjemmeside.dk/boligtilbehoer/pyntepuder.html

På siden er der et link med ankerteksten ‘Letter rain drops’ (som er navnet på en pude), og at linket peger på følgende URL:

B) http://www.minbolighjemmeside.dk/boligtilbehoer/pyntepuder/letter-rain-drops-40x40.html

Dette link peger dog forkert, for brugeren bliver redirectet til denne URL:

C) http://www.minbolighjemmeside.dk/letter-rain-drops-40x40.html

Så her skal linket på side A med ankerteksten ‘Letter rain drops’ tilrettes, så linket peger på URL-C i stedet for på URL-B.

Status kode 4xx: Ikke fundet

For at få en oversigt over alle de interne links på dit website, som peger på sider der ikke eksisterer, så kan du få det direkte at se inde i Screaming Frog, eller du kan udtrække en rapport i CSV-format. Sådanne links kan pege på sider, der over tid er blevet slettet, og disse links kan ved en fejl pege på en side, som ikke findes, fordi en webmaster oprindeligt har indtastet en forkert URL i det interne link. Hvis siden ikke eksisterer, så bør du overveje at slette det interne link, og hvis der er en fejl i URL’en, så bør du få URL’en tilrettet.

For at udtrække rapporten i Screaming Frog så skal du vælge følgende i menuen: [Bulk Export] -> [Client Error (4xx) In Links]

For at få en oversigt over disse sider inde i Screaming Frog, så skal du:

  1. I toppen vælges fanebladet ‘Response Codes’
  2. I toppen vælges dropdown boksen vælges ‘Client Error (4xx)’
  3. I bunden vælges faneblandet ‘In Links’
  4. Herefter kan du i den øverste liste vælge de ikke-eksisterende sider, som du ønsker at arbejde med, og i den nederste liste kan du se alle de interne links, der peger på de ikke-eksisterende sider. For bedre at kunne identificere de interne links, der peger ind på de ikke-eksisterende sider, så kan du for tekstlinks få oplyst, hvad ankerteksten er og for billedlinks, hvad der står i billedets alt-attribut.

Klik på billedet for at se det i stor størrelse

Grunden til, at du bør få tilrettet alle interne links, der peger på ikke-eksisterende sider, er, at du sørger for, at brugerne ikke løber ind i en dårlig oplevelse på dit website. Du sender også automatisk et signal til Google om, at du har styr på indholdet på dit website og går op i en god brugeroplevelse at få tilrettet fejl.

Den måde, du kan gribe denne opgave an på, er, at du finder den side, hvor der er et internt link, der peger på en ikke-eksisterende side. Lad os antage, at det er på denne URL:

A) http://www.minbolighjemmeside.dk/om-os/

På siden er der et logo-link med alt-attributten ‘Min Bolighjemmeside’ (der peger på forsiden), og at linket peger på følgende URL:

B) http://www.minbolighjemmeside.dk/om-os/www.minbolighjemmeside.dk

Dette link peger ikke på en slettet side, men er opsat forkert. En webmaster har glemt at sætte http eller https foran i URL’en i logo-linket

Så her skal linket på ‘Om os’ siden ændres:

Fra: <a href="www.minbolighjemmeside.dk>   <img src="/logo.jpg" alt="Min Bolighjemmeside" />   </a>

Til: <a href="http://www.minbolighjemmeside.dk>   <img src="/logo.jpg" alt="Min Bolighjemmeside" />   </a>

Bemærk, at URL’er ikke kun kan pege på interne ikke-eksisterende HTML-sider, de kan eksempelvis også pege på manglende billeder, manglende filer med JavaScript-kode eller CSS-kode eller udgående eksterne døde links.

Status kode 5xx: Fejl

For at få en oversigt over alle de interne links på dit website, som peger på sider der fejler, så kan du få det direkte at se inde i Screaming Frog, eller du kan udtrække en rapport i CSV-format.

For at udtrække rapporten i Screaming Frog så skal du vælge følgende i menuen: [Bulk Export] -> [Server Error (5xx) In Links]

For at få en oversigt over disse sider inde i Screaming Frog, så skal du:

  1. I toppen vælges fanebladet ‘Response Codes’
  2. I toppen vælges dropdown boksen vælges ‘Server Error (5xx)’
  3. I bunden vælges faneblandet ‘In Links’

Klik på billedet for at se det i stor størrelse

Det man her skal holde øje med er, hvilken fejlkode man får:

Fejlkode 500 ‘Internal Server Eror’: Det er ofte et signal om, at der er noget galt på webserveren, det kan være, den skal rebootes, eller der er hardware, der fejler og skal skiftes ud

Fejlkode 503 ‘Service Unavailable’: Det er ofte et signal om, at man tilgår en del af websitet, som ejeren af websitet ikke ønsker, man skal kunne se, eksempelvis at webserveren er sat op til ikke at levere indhold til uønskede søgerobotter, og en spider som Screaming Frog kan godt blive opfattet som en sådan. Her skal man naturligvis have tilrettet sit website, så den accepterer at levere indhold til ens Screaming Frog-spider. Men man skal samtidig med også sikre sig, at denne foranstaltning ikke gør sig gældende for eksempelvis Googlebot eller andre store søgemaskiners bots, for så kan man risikere at have en alvorlig indekseringsbarriere på sit website.

Her kan du downloade Screaming Frog

Screaming Frog kan downloades i en gratis version med begrænset funktionalitet. Skal man have det fulde udbytte af Screaming Frog, så anbefales det at købe en licens (koster omkring 99 engelske pund om året).

Sådan konfigurerer du Screaming Frog

For at du kan få det fulde udbytte af Screaming Frog-spideren, så er her en vejledning til, hvordan du med fordel kan konfigurere den.

I menuen vælges [Configuration] -> [Spider]


Vælg fanebladet ‘Basic’ og vælg følgende indstillinger:

  • Her er valgt at spideren skal læse alle sider, herunder de sider, som ellers er blokeret imod indeksering via robots.txt-filtre, så derfor er der sat flueben i feltet ‘Robots.txt’.

Vælg fanebladet ‘Limits’ og vælg følgende indstillinger:


Vælg fanebladet ‘Advanced’ og vælg følgende indstillinger

  • Her er valgt at spideren skal læse alle sider, herunder de sider, som ellers er blokeret imod indeksering via meta-robots=noidex samt canonical, så derfor er der ikke sat flueben i felterne ‘Respect Noindex’ og ‘Respect Canonical’.

Fravælg billeder fra din gennemgang

Hvis du ikke ønsker, at Screaming Frog skal tjekke statuskoder for billeder, så er det ikke altid nok at fjerne fluebenet fra ‘Check Images’ feltet på ovennævnte ‘Basic’ faneblad. Årsagen er, at der er nogle billedefiler, som Screaming Frog ikke kan identificere som værende billeder, og det er typisk fordi, de ikke har en korrekt mime type, der indikerer, at det er tale om et billede. Mime type fortæller eksempelvis spidere og browsere, hvilken type indhold man tilgår, altså om det eksempelvis er en flad tekst-fil, en HTML-side, et billede, en zip-fil, et PDF-dokument etc.

Dette kan man i de fleste tilfælde løse ved at gøre følgende i Screaming Frog:

  1. I menuen vælges [Configuration] -> [Exclude]
  2. Kopier følgende linier, som her repræsenterer fil-endelser for kendte billedtyper:
    .*.jpg.*
    .*.jpeg.*
    .*.bmp.*
    .*.gif.*
    .*.png.*
  3. Og sæt dem ind i feltet

Bemærk at der her kan være forskel på store og små bogstaver, så du kan komme ud for også at måtte indtaste filendelserne med store bogstaver.


Afslutning

Jeg håber, at du nu har fået en god gennemgang af mulighederne for at lave et SEO-sundhedstjek med hjælp fra Screaming Frog. Hvis du har spørgsmål til processen eller andre input og erfaringer, så er du meget velkommen til at skrive en kommentar herunder.

Grosen Friis
Skrevet af
Grosen Friis
Brugbar artikel? Del gerne med dit netværk

4 svar til “Sådan laver du et SEO-sundhedstjek af dit website med Screaming Frog

  1. Super artikel og rigtig anvendelig til at komme igang med en gennemgang.
    Du nævner ikke noget om Titels men jeg går ud fra at Screaming Frog også kan anvendes til at få et overblik over ens Titels og evt. se hvilke der fx. er for lange? Jeg oplever i hvert fald at mine titles beskæres i Google.
    Hvordan kan man omsætte Googles længde af titel i Pixel – til antal tegn?

    1. Hej Erik
      Godt at høre.
      Mit fokus i dette blogindlæg har været at bruge ScreamingFrog til at aflæse sidernes statuskoder. Det er derfor jeg ikke skriver noget om titler.
      Men ja du kan fint anvende ScreamingFrog til at få et godt overblik over dine titler:
      – identiske titler
      – manglende
      – for lange titler
      – for korte title
      /Grosen

  2. Imponerende guide og gennemgang af hvad man med fordel kan bruge Screaming Frog til. Et af de mest brugbare, men desværre også meget undervurderede SEO værktøjer på markedet. Mange tak for deling!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mød vores team

Meet out team