SEO tests 3# – Søgeordets placering i titler og Hx overskrifter

To kliniske SEO tests gennemført, test og svar finder du nedenfor:


Test 1: Søgeordets placering i titlen

Ranker søgeord i titlen bedst, hvis den står som det første ord?

Svar: NEJ!

Dette skal dog testes yderligere med længere ord på alle placeringerne i titlen og test af endnu flere placeringer end de fem placeringer der er testet her. Dertil kommer, at jeg lavede en lille fejl, jeg kom nemlig til at teste placering 5 i stedet for placering 4, så jeg ved ikke hvordan placering 4 vil performe, men det vil vi snart kunne svare på 😉

Vores test viser at et søgeord ranker bedst hvis det står som:

  • Ranker nr. 1 når søgeord står som ord nr. 3 i titlen
  • Ranker nr. 2 når søgeord står til sidst i titlen (var her ord nr. 7)
  • Ranker nr. 3 når søgeord står som ord nr. 5 i titlen
  • Ranker nr. 4 når søgeord står som ord nr. 1 i titlen
  • Ranker nr. 5 når søgeord står som ord nr. 2 i titlen

Eksempel:

1. Her er fiskefrikadeller med remoulade til aftensmad
2. Til aftensmad vil jeg gerne have fiskefrikadeller
3. I aften får jeg fiskefrikadeller til min aftensmad
4. Fiskefrikadeller er min helt store livret
5. Lune fiskefrikadeller er på menuen i aften

Test 2: <h1>,<h2> … <h6> overskrifter

Ranker søgeord i <h1>,<h2> … <h6> bedre end søgeord i almindelig brødtekst?

Svar: NEJ!

Det er kun søgeord i <h1> og <h2> tags der ranker bedre end søgeord der er placeret i almindelig brødtekst. Søgeord i <h3> .. <h6> ranker dårligere end tilsvarende søgeord i brødteksen. Jeg vil snart lave en test hvor jeg ser på om søgeord i <h1> tag ranker bedre end samme søgeord i <h2> tag.

Denne test er gennemførst således at søgeord på en side med <h1> kun har denne overskrift, hvorimod en side med eksempelvis <h5> også har <h1>, <h2>,<h3> og <h4> over sig i indholdet på siden, dog er det unikke søgeord naturligvis kun at finde i <h5> tag’et.

Har du ideer til nye kliniske SEO tests vi kan lave, så er du meget velkommen til at stille forslag her.

Grosen Friis
Skrevet af
Grosen Friis
Brugbar artikel? Del gerne med dit netværk

30 svar til “SEO tests 3# – Søgeordets placering i titler og Hx overskrifter

  1. Jeg er slemt nysgerrig: Hvor sikre er resultaterne af testen med søgeordets placering i titlen? Hvordan har du sikret, at flytningen af ordet er eneste parameter undervejs i testen – hvis du forstår, hvad jeg mener?

    1. Hej Thomas

      Jeg er ikke 110% sikker endnu, skal vi sige at den p.t. er 70% sikker. Jeg har lavet 5 helt unikke sider der med garanti ikke er DC på og så har jeg fundet et unikt søgeord som kun findes på disse sider og KUN en gang i titlen på de pågældende placeringer.

      Der hvor testen skal udbygges er:
      – Alle ord i titlen skal være længer end bare “Her er”, “Nu skal jeg” eller lignende.
      – Denne test er på samme domæne, og næste test bliver på X antal spritnye udafhængige og rene subdomæner

      Sig gerne til hvis du har flere parametre du mener er relevante at tage højde for 🙂

      /Grosen

  2. Ville godt se den samlede tekst, du har brugt. Forholdet mellem tekstlængde, keyword density og placering af keywords i forskellige tekstelementer spiller jo alt sammen ind. Men under alle omstændigheder en interessant test.

    1. Hej Niels

      Her er lidt facts om test-sidernes opbygning:
      – søgeordet er KUN med i titlen på siderne
      – titlen er med danske ord og ca. 65-70 karakteer lang
      – meta-description er med og indholder gibberish-tekst som jeg henter fra denne gibberish-generator (bemærk at knapperne på dette tool ikke virker, for nye tekster skal man reloade siden)
      – en H1 overskrift med gibberish-tekst på ca 40-50 katakterer
      – to P-tag afsnit med gibberish-tekst, samlet ca. 1.000-1.100 karakteer
      – et link tilbage til forsiden af test-domænet, så PageRank algoritment ikke brydes

      Håber det giver dig en bedre indsigt i testen?

      /Grosen

    1. Hej Mikael

      Som jeg skriver til Thomas ovenfor, så er jeg kun 70% sikker, jeg skal lave en mere dybdegående test med længere ord og hvor siderne ligger på forskellige test-subdomæner og ikke som her hvor siderne ligger på samme test-domæne.

      /Grosen

        1. Ah, den havde jeg da egentligt læst 🙂

          For de dovne: “Title length and keyword title position featured slightly negative correlations. This corresponds with the experience that keywords placed earlier tend to be more strongly weighted and individual keywords have less weight in longer titles.”

          Men en disclaimer: Så vidt jeg kan læse, så kan deres metodik ikke helt bruges til at komme med en absolut konklusion på spørgsmålet. Som de selv lidt er inde på i afsnittet “correlation ≠ causation”.

          Igen så vidt jeg kan læse, så har de kigget på SERP’en for tusindvis af keywords, og kigget på hvilke ting de enkelte resultater gør. Men det er ikke helt godt nok til at sige, om de individuelle ting påvirker resultatet.

          Derfor er Grosen’s test guld værd. Nu mangler den bare at blive gentaget og varieret lidt af andre også.

    1. Hej Christian

      Den sætter jeg i søen snarest og ja, det er nok ikke sidste gang vi bliver overraskede 🙂

      /Grosen

  3. Jeg har ikke testet klinisk, men i forbindelse med at jeg redesignede Kondomaten valgte jeg at sk*de på de der grimme titles man får med søgeordet forrest og gik “the human way” og flyttede ordet kondomer et par ord hen i titlen. Det resulterede i en prompte reaktion fra en 5.plads til en 2.plads. Men det skal så lige siges, at hele siden fik et redesign og sikkert blev lidt kønnere rent markup-mæssigt. Det tror jeg faktisk også har en betydning.

    Synes det er rigtigt ufedt, at du tester og ligger dem online, Grosen. Nu kan alle jo snart følge med 😉

    1. Hej Morten

      Selv tak for at dele erfaring fra et live eksempel på en side/site der har masser af “støj” på og så du oplever samme effekt 🙂

      /Grosen

  4. Fedt du tester

    Når det bare et test sider vil jeg anbefale du ikke bruger noget tekst på siden overhoved – kun en overskrift svarende til titlen og evt. et billede – her et et eksempel på en tidligere testside jeg har lavet 1.idex.dk

    1. Hej Riisager

      Ok, tak for tippet, jeg har været nervøs for at siderne blev for “tynde”, men det tyder på at du har erfaring med at det kan man godt, fedt 🙂

      /Grosen

    1. Hej Anders

      Kan du uddybe det lidt nærmere, bemærk at eksemplerne med “fiskefrikadeller” og “remoulade” bare er angivet her som eksempler, det er ikke dem jeg har brubt i teksten. Her er brugt udenlandst unik gibberish på hver test-side.

      /Grosen

      1. Det kan jeg ihvertfald prøve. Jeg tror at mængden af unikt content er lige så vigtig i titles og metadescriptions, som det er i det faktiske indhold på siden. Jeg tror placeringen af ordene i titlen er underordnet, efter man kommer til et vidst punkt; f.eks. 15+ ord.

        Det er min overbevisning

        1. Hej Anders

          Jeg siger ikke at søgeord og andet indhold der står i overskrifter og brødtekster ikke kan være med til yderligere at på virke en side udover hvilke søgeord der står i titlen.

          Den test jeg har foretaget har kun det unikke søgeord i titlen ikke andre steder i sidernes indhold, og sidernes indhold er som sagt lidt og det er udenlandsk tilfældigheds-genereret gibberish. Så testen jeg har lavet sørger så vidt muligt at eliminere alle andre faktorere end søgeordets placering i titlen.

          Læs eventuelt Morten Vadskærs kommentar ovenfor hvor han er med til at underbygge testens konklusioner fra et praktisk eksempel fra hans egen webshop. Webshoppen er udsat for langt mere støj såsom interne/ekster links, overskrifter, søgeordstæthed på siden etc.

          Bemærk at jeg er igang med en yderligere test hvor test-siderne skal ligge på hvert sit test-subdomæne og hvor de søgeord, der bruges i titlen, alle er mere en 5 tegn langt.

          /Grosen

  5. Hej Grosen,

    Overordentlig spændende test du har gang i – specielt hvis slutresultatet viser sig at være, som dine første tests indikerer.

    Mht. det brugte keyword: Er det også et gibberish ord? Eller er det et reelt “ordbogsord”?

    dbh
    Kenneth

    1. Hej Kenneth

      Søgeordet jeg tester på er tæt på gibberish, det kunne være ‘ølkaffeslatoptøringspind’ 🙂

      /Grosen Friis

      1. ok – lyder fornuftigt. Det vil vel også kunne påvirke ranking, hvis det var et “ordbogsord”, som Google kender betydningen af og dermed kan vurdere det i kontekst med resten af sidetitlen?

    1. Hej Kenneth Wellin

      Beklager jeg først svarer nu, mail om din kommentar havde forputtet sig i min inbox.

      Nej, vores large scale PageRank sculpting test kører stadigvæk og skal have tid til at sætte sig helt fast, men vi melder nogle resultater ud i starten af det nye år

      /Grosen Friis

  6. Hej Grosen / alle I andre,

    Jeg melder mig lige til i hoben af yderst interesserede angående eventuelle nye tests.

    Rigtig godt arbejde, i øvrigt – og tak fordi du deler dine resultater med os andre.

    På den ene side giver det en opløftende “ok, der lærte jeg noget nyt” følelse (pointen omkring placering af søgeord i H1), på den anden side, kommer man hurtigt ned på jorden igen, når man tænker på at en side som eksempelvis http://www.texaspoker.dk -som er én blandt mange, jeg beskæftiger mig med- har flere tusinde undersider, og dermed (meget overraskende) lige så mange H1 🙂

    Din artikel er hermed delt, flueben er sat i “notify me when followup comments via email, og benene er klasket op på fodskamlen. Jeg bliver hængende til der er nyt!

    Endnu en gang tak for en interessant artikel / test.

    Nicolai Kostakis, partner i http://www.mpo-ltd.com / Texaspoker.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Mød vores team

Meet out team