Linkbuilding & outreach

Slå konkurrenterne i SEO-gamet med stærke kvalitetslinks

Stryg til tops med veludført linkbuilding

De gode links er vigtigere end nogensinde - Google ser nemlig langt mere nuanceret på links nu end tidligere.

Links er stadig én af de væsentligste faktorer, når det handler om synlighed i søgemaskiner. I SEO-sammenhænge er det dog vigtigt ikke blot at tiltrække links. Du skal også tiltrække de rigtige links.

Hos OnlinePartners arbejder vi derfor med linkbuilding som en seriøs og langsigtet disciplin – med henblik på at skabe linkprofiler, hvor kvalitet og ikke blot kvantitet står centralt.

Google har en decideret algoritme, der udelukkende kigger på din hjemmesides linkprofil. Det vil sige links, der peger på din hjemmeside fra andre steder online.

Denne såkaldte Penguin-algoritme undersøger relevansen af de sider, der linker til din hjemmeside, og tildeler linket værdi derefter. Herudover har også Googles tillid til de websites, der linker til dig, stor betydning.

Har du en god linkprofil? Kontakt os her eller ring på 71991050. Så tager vi en uforpligtende snak om udfordringerne og potentialerne for stærkere backlinks.

Relevante og stærke links er en vigtig del af SEO

Hos OnlinePartners laver vi først og fremmest en linkanalyse, så vi kan afklare muligheder og optimeringspunkter i din nuværende linkprofil. Vi kan guide dig og give tips til, hvordan du selv går i gang – eller vi kan varetage opgaven for dig.

Således ser vi blandt andet på relevansen af links, så vi målrettet arbejder for at skabe links, som har en reel værdi for din målgruppe – og som Google derfor ligeledes forbinder med kvalitet. Herigennem får du, på effektiv vis, øget din synlighed og placering i søgemaskinerne.

OnlinePartners tilbyder relevant og effektiv linkbuilding baseret på mere end 10 års erfaring. Kontakt os direkte for at høre om dine muligheder for linkbuilding, og øg derved synligheden af dit website på fremtidssikret vis.

Outreach sikrer effektiv markedsføring af dit indhold

Outreach handler om at gøre det attraktivt for andre at linke til dit website. Det er en af de bedste måder til at markedsføre dit indhold på relevante websteder, hvor din målgruppe færdes.

Hvad er Outreach?

Outreach er en unik linkbuilding-metode til at bygge stærke links, få god omtale og markedsføre dit indhold. Ifølge Google’s retningslinjer er det den bedste metode til effektiv markedsføring. Metoden går ud på at skabe kontakt til relevante websites, blogs, sociale medier og andre online websteder, hvor din målgruppe færdes.

For at få succes med Outreach er det vigtigt at sætte sig godt ind i de relevante websteder og have en god indgangsvinkel, så de finder det attraktivt at linke til dit website. Hvis webstederne finder dit indhold relevant, bliver du belønnet med et link og værdifuld omtale, der øger antallet af relevante besøg til dit website.

Hos OnlinePartners hjælper vi dig med at lave effektiv Outreach til relevante websteder, som sikrer dig stærke links, der skaber værdi til dit website.

De fire steps i OnlinePartners’ proces med linkbuilding & Outreach:

  1. Research
  2. Strategi
  3. Udarbejdelse af content
  4. Outreach

Lav unikt og værdifuldt indhold

Effektiv Outreach handler ikke kun om at have gode kontakter, der kan give dig de rette links. Det handler især om at lave unikt og værdifuldt indhold, der er interessant for dem, som færdes på det website, du gerne vil have et link fra.

Indholdet er det, der skal give andre lyst til at linke til dig. Det gælder derfor om at få relevante websteder til at se, at de kan øge værdien for deres brugere ved at linke til dit website. Hvis indholdet ikke er gennemarbejdet og dermed ikke skaber værdi for læseren, får du ingen relevante links.

Grundig research, værdifuldt indhold og effektiv Outreach kan sikre dig kvalitetslinks, der har direkte indflydelse på dine placeringer i søgeresultaterne – alt det hjælper vi dig med.

Hvorfor vælge OnlinePartners?
Som din samarbejdspartner inden for linkbuilding og Outreach garanterer vi dig:

Fuld åbenhed. Du får direkte kontakt med specialisterne på dit projekt og fuld gennemsigtighed i vores arbejde
Sparring. Vi ser en stor værdi i at sparre med dig gennem hele processen, så vi sammen kan udvikle de bedste løsninger
Forretningsforståelse. Vi sætter os godt ind i din forretning, og hvad der er vigtigt for dig. Kun på den måde kan vi opnå de bedste resultater
Ekspertise. Vi har stærke kompetencer på området og sikrer derfor altid høj kvalitet

Skal vi markedsføre dit indhold online med effektiv Outreach? Kontakt os her eller ring på 71991050. Så tager vi en uforpligtende snak om udfordringerne og potentialerne for stærkere backlinks.

Løbende aftale eller klippekort

Som kunde hos OnlinePartners har du mulighed for enten at købe et klippekort eller tegne en løbende aftale med et fast antal timer hver måned.

Når vi arbejder med Outreach, anbefaler vi et abonnement, da det er nødvendigt med en kontinuerlig proces, for at vi kan opnå de bedste resultater. Vi ønsker at inkludere dig så meget som muligt i processen, og derfor anbefaler vi en løbende aftale, hvor vi har mulighed for at sparre med hinanden og sammen udvikle gode løsninger.

Vi er naturligvis løbende i dialog gennem hele forløbet, så vi sammen kan sikre de mest optimale indsatser for din virksomhed. Vi lægger vægt på gennemsigtighed og tilbyder derfor altid en fast månedlig status over vores arbejde og resultater. Hvis der opstår spørgsmål, eller du får behov for rådgivning, kan du til enhver tid kontakte specialisterne på dit projekt.

Har du brug for hjælp til linkbuilding?

Kontakt os via formularen bag knappen til højre eller ring på 71991050 for en uforpligtende snak om dine muligheder.

Mød vores team

Meet out team